23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eldan Recycling og Safevent styrker samarbejdet i jagten på mere genanvendelse 

Det startede med ønsket om at øge brandsikkerheden på maskiner til genanvendelse af dæk. I dag er stort set alle løsninger fra Eldan Recycling udstyret med gnistdetektering fra Safevent. De to parter intensiverer nu samarbejdet for at imødekomme efterspørgslen fra nye markeder, herunder tekstiler, batterier og energiproduktion. 

Stigende materialepriser og et øget fokus på grøn omstilling gør det mere attraktivt at genanvende og genbruge forarbejdede materialer. Det mærker de hos en af verdens største producenter af maskiner og udstyr til neddeling og genanvendelse, Eldan Recycling i Faaborg, der ser en tendens til, at behovet for mere genanvendelse spreder sig til flere typer af materialer.

- Vi bevæger os mod neddeling af materialer, der udgør betydelige miljøudfordringer, siger Product Manager Bjørn Laursen fra Eldan Recycling.

Det gælder blandt andet litiumbatterier og tekstiler, hvor risikoen for brand er særligt høj. Her trækker Eldan Recycling på samarbejdspartneren Safevent, der er specialist i brandsikring. Samarbejdet mellem de to virksomheder startede med, at flere af Eldan Recyclings kunder udtrykte usikkerhed i forhold til brandrisici ved genanvendelse af blandt andet dæk. 

- Dæk indeholder ståltråd, og neddelingsprocessen kan derfor fremkalde gnister, der potentielt kan udløse brand. Forebyggelse er nøglen, og derfor er Safevents system blevet en integreret del af vores løsninger i dag, forklarer Bjørn Laursen.

Sparring skaber værdifuld viden

I dag indgår Safevents systemer til gnistdetektering i 90-95% af alle løsninger fra Eldan Recycling. For René Hvidkær Jørgensen, der er adm. direktør hos Safevent, spiller det tætte samarbejde en værdifuld rolle i forhold til at sikre, at Safevent kontinuerligt kan tilbyde løsninger, der matcher et marked i konstant udvikling.

- Med det stigende fokus på genanvendelse i samfundet opstår et øget behov for viden om neddeling af mange forskellige produkter. Derfor er det vigtigt for os at have en sparringspartner som Eldan, der har en indgående indsigt i de risici, som deres kunder står overfor på tværs af industrier. Derfra kan vi finde de bedste løsninger til at øge brandsikkerheden på de pågældende projekter, forklarer René Hvidkær Jørgensen. 

EU har sat et fælles mål om at genanvende mindst 55% af kommunalt affald inden 2025. Dette mål forventes at stige til 60% inden 2030 og 65% inden 2035​.

Store forventninger til pyrolyse

Ud over at tackle nutidens udfordringer med affald har Eldan Recycling og Safevent også blikket rettet mod fremtidens løsninger, herunder ikke mindst pyrolyse. Eldans samarbejde med en tysk virksomhed peger på en fremtid, hvor nedbrudte plastmaterialer ikke kun bliver genanvendt, men også spiller en rolle i energiproduktion.

- Pyrolyse bliver helt sikkert en del af fremtiden hos os. Vi har allerede set flere steder i EU og Danmark, hvor gummigranulat og -pulver anvendes til pyrolyse. Det kommer vi til at se meget mere af, siger Bjørn Laursen.

Tilsvarende lyder meldingen fra René Hvidkær Jørgensen hos Safevent, der i år har stået for brandsikkerheden ved Danmarks største pyrolyseanlæg, Stiesdals SkyClean i Vrå i Nordjylland. 

Fakta om Safevent ApS.

Safevent tilbyder løsninger, der eliminerer brand og eksplosionsfare i produktionsanlæg. Herved minimeres skader på anlæg og medarbejdere. Virksomheden startede op som enmandsvirksomhed, men blev et etableret selskab i 2017 i Hjørring. Virksomheden har gennem årene oparbejdet erfaring og et indgående kendskab til løsninger inden for forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af brand og eksplosioner. Safevent håndterer hele processen fra rådgivning over installation til efterfølgende service. Det er rollen som turnkey-leverandør, der karakteriserer Safevent, så løsningerne er optimale for kundernes produktionsanlæg. Læs mere her: https://www.safevent.dk/da/ 

Fakta om Eldan Recycling

Siden 1956 har Eldan leveret løsninger til genbrug af høj kvalitet og kapacitet. Med en track record på mere end 1.200 komplette systemer og 8.100 individuelle maskiner installeret på verdensplan, er Eldan en af de største producenter af genbrugsudstyr i verden. Eldans produktsortiment dækker såvel maskiner som standard- og skræddersyede genbrugsløsninger til dæk, kabler, e-affald (WEEE), aluminiumskrot, køleskabe, kommunalt fast affald (MSW) og meget mere. Eldan designer og installerer også skræddersyede genbrugsløsninger til andre materialer som vindmøllevinger, lommemadrasser, kasinomønter osv. ELDAN er en af få virksomheder, der leverer udstyr til genbrugsindustrien, og som stadig primært producerer deres maskiner in-house. Læs mere her: https://www.eldan-recycling.com 

Kontaktperson: 

Safevent: René Hvidkær Jørgensen, Direktør hos Safevent, tlf.: 2162 8242, mail: rh@safevent.dk

Safe Vent
Egholmvej 5B
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38999605
P nummer: 1013157657

Kontaktperson

RHJ
René Hvidkær Jørgensen
+45 21628242 rh@safevent.dk

Send til en kollega

0.048