23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Virkplan designer brugerflade til SimHerd

SimHerd har udviklet et unikt simuleringsværktøj, der kan fremskrive udviklingen i den enkelte landmands økonomi og malkekvægsbesætning. Virkplan har til værktøjet udviklet en helt ny brugerflade, som er både intuitiv og brugervenlig.

SimHerd værktøjet opererer med ikke mindre end 2.200 parametre indenfor produktion, sygdomsforekomst, reproduktion og avlsstrategi, og rådgiveren kan opstille scenarier, der kan vise besætningens udvikling hos landmanden herunder de økonomiske konsekvenser over en 10-årig periode.
 
15 års forskning
 Modellen er et resultat af 15 års forskning på Aarhus Universitet og er siden 2010 blevet anvendt med stor succes af dyrlæger, rådgivere og landmænd i hele Skandinavien. Simuleringsværktøjet kan f.eks. kortlægge de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser ved at forebygge specifikke sygdomme, optimere insemineringsplanen mv. På basis af disse scenarier kan rådgiverne sammen med landmanden vælge den indsats, de vurderer, er bedst for besætningen og den samlede forretning.

Intuitivt og brugervenligt system
SimHerd værktøjet havde efter 11 år en forældet brugerflade. Der var derfor brug for et nyt system, der anvender de nyeste teknologier og den nyeste brugergrænseflade. Virkplan har udviklet et intuitiv og brugervenligt system, som hjælper brugerne undervejs, og gør løsningen nem at anvende. Samtidig leverer Virkplans forretningsplatfom BI-rapporter til systemet.

Konsulent, dyrlæge og Phd hos SimHerd, Bodil Højlund Nielsen fortæller: ” Vi har valgt Virkplan til at udvikle systemet, fordi vi kendte dem i forvejen, og fordi både økonomi og kemi er god. Virkplan har udviklet et intuitivt system, der via pop up vinduer hjælper brugeren i systemet. Det har gjort det langt nemmere at anvende, og vi oplever nu slet ikke de samme spørgsmål til brugen af systemet, som før. Nu drejer spørgsmålene sig om det egentlige, nemlig de mange muligheder, der ligger i simuleringsværktøjet og de parametre, der kan ændres på. Systemet er kommet i drift i februar 2023, og vi er i gang med at uddanne brugerne. Jeg har store forventninger til systemet og forventer, at vi får langt nemmere ved at fastholde brugerne end før, hvor vi havde for stort frafald”

og Bodil Højlund Nielsen fortsætter:
”Vi har haft et godt samarbejde med Virkplan i hele udviklingsprocessen, og vi har valgt en samarbejdsmodel, hvor vi ikke har fået et fast tilbud, så vi har kunnet ændre løsningen undervejs, og det er jeg meget glad for.”
 
Virkplan ekspert i udvikling af systemer
Virkplan er ekspert i at udvikle nye systemer med de nyeste teknologier og brugervenlighed og har hjulpet mange virksomheder med at komme af med et forældet system, hvor knopskydning har gjort at systemet ikke fungerer optimalt og dermed ikke anvendes af nok brugere.

Læs mere om Virkplans mange løsninger her
 

Virkplan ApS
Yrsavej 36 st.
8230 Åbyhøj
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38513583
P nummer: 1022300012

Kontaktperson

PJJ
Peter Jul Jakobsen
Medejer & Direktør
peter@virkplan.dk

Send til en kollega

0.063