23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny målemetode giver biogasanlæg klarhed om tab af metan til atmosfæren

Sporgasmetoden giver de hidtil mest retvisende resultater, når det kommer til måling af det totale tab af metan til atmosfæren fra biogasanlæg. Metoden kan hurtigt og med stor sikkerhed give svar på, om anlægget taber penge ud i den blå luft.

Stigende fokus på udslip af metan fra biogasanlæg
De seneste par år har fokus været på at finde de bedste metoder til at måle tab af metan fra biogasanlæg. Baggrunden er et stigende fokus på den usynlige metanudledning til atmosfæren, og hvordan den både bidrager til global opvarmning og medfører tab af potentiel energi og indtjening for biogasanlæggene.

Foreningen Biogasbranchen har derfor igangsat en frivillig egenkontrol, som går på periodevis måling af det totale metantab til atmosfæren på anlæggene. Egenkontrollen skal give biogasanlæggene klarhed om tabet af metan og ligge til grund for evt. yderligere tiltag for at mindske tabet.

En hurtig og effektiv metode til at måle metantabet fra biogasanlæg på er sporgasmetoden, der kombinerer mobilt, fintfølende udstyr, der måler metan og sporgas i meget lave koncentrationer, med kontrolleret frigivelse af sporgas. Metoden er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet og har i test vist sig at være den mest præcise målemetode til at måle metantab fra biogasanlæg på.

Sporgasmetoden vinder på præcision og sikkerhed
Danmarks Tekniske Universitet har med sporgasmetoden deltaget i to kampagner for at sammenligne forskellige målemetoder. Kampagnerne blev lavet sammen med universiteter og målefirmaer fra Danmark, Sverige og Tyskland.

Den første målekampagne viste, at målinger med metoder direkte på anlægget ikke altid fandt alle kilder til tab af metan fra anlægget. Ved brug af den mobile sporgasmetode lykkedes det dog at måle det samlede tab af metan fra anlægget.

Den anden målekampagne inkluderede kontrolleret frigivelse af metan, og sporgasmetoden var den målemetode, der var bedst til at måle den frigivne mængde af metan.   

Dermed vinder sporgasmetoden, når det totale tab af metan skal bestemmes, da den inkluderer alle kilder på anlægget og dermed med stor præcision giver det mest retvisende billede af det totale metanudslip.  

Mobilt måleudstyr måler nedvinds fra biogasanlægget
Det unikke ved sporgasmetoden er kombinationen af mobilt udstyr og kontrolleret frigivelse af sporgas.

En måling består af tre trin. Med mobilt, fintfølende udstyr udfører man først en måling i området omkring biogasanlægget for at finde eventuelle andre metankilder. Derefter måler man koncentrationen af metan i luften på selve biogasanlægget, hvorefter man frigiver en sporgas tæt på de steder, hvor hoveddelen af metanen tabes

Endeligt måler man koncentrationerne af metan og sporgas nedvinds, langt fra anlægget, ved hjælp af det mobile udstyr. Målingen gentages minimum 10 gange, hvor man beregner tabet af metan for hver måling, hvorefter et gennemsnitstab kan beregnes.

Målinger med sporgasmetoden i Danmark
Danmarks Tekniske Universitet begyndte at måle med sporgasmetoden på biogasanlæg i 2012, og har i 2016 og 2017 målt på en del danske og tyske anlæg. De nyeste resultater viser, at sporgasmetoden er den mest præcise metode til at bestemme det totale tab af metan fra et biogasanlæg.

Resultaterne viser også, at tabet varierer meget fra anlæg til anlæg, og at der er et gennemsnitlig tab af metan på ca. 2% af produktionen. Efter måling af det totale tab af metan lokaliserede to anlæg de primære kilder til tab, fik udbedret fejlene, således at mere metan blev omdannet til energi i steder for at blive tabt til atmosfæren.

FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet har et tæt samarbejde om metodeudvikling og udførsel af målinger og har begge stor erfaring med målinger af tab af metan ved hjælp af sporgasmetoden.

Kender I jeres usynlige tab af metan? 
De fleste biogasanlæg har et usynligt tab af metan til atmosfæren. Tabet kan være næsten ubetydeligt, eller så stort, at det fører til tab af potentiel energi fra metanen og dermed til mindre indtjening. 

Sporgasmetoden er den mest sikre metode til måling af tab af metan på biogasanlæg, fordi metoden:

  • giver hurtig afklaring og kan udføres med få dages varsel
  • er den mest præsice metode i test
  • ikke forstyrrer produktionen
  • udføres akkrediteret. 

Kontakt os på tlf. 43 25 06 11, så I ved, om i taber penge ud i den blå luft.

Artiklen blev bragt første gang i Bioenergi Magasinet i februar 2018.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Kontaktperson

AP
Ana Petrina
apt@force.dk

Send til en kollega

0.063