23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grib mulighederne – kom og mød GTS på Folkemødet!

Vil du gerne blive klogere på kunstig intelligens; fremtidens fødevarer; disruption; kunstig intelligens og meget mere, så kig forbi teltet ”Grib mulighederne” under Folkemødet på Bornholm.

GTS-institutterne deler telt med de danske innovationsnetværk, og som sidste år finder du os i Danchells anlæg, plads A35. Her har vi planlagt en række spændende debatter og oplæg fredag d. 16. juni og søndag d. 18. juni.

Herunder er der en oversigt over nogle af vores aktiviteter - vi glæder os allerede til at se dig!

Fredag d. 16. Juni:

- Debat: Hvad er disruption? Og hvad skal vi bruge det til? Få svaret!

Disruption er blandt tidens største buzzwords, men hvad betyder det, og hvorfor er det vigtigt?

- Debat: Hvordan ser fremtidens bæredygtige fødevarer ud?

Skal vi til at spise insekter og 3D printet mad? Og er der et erhvervspotentiale i de nye fødevarer?

- Kom og Bliv klogere! Cyberangreb er en stigende trussel for dig og din virksomhed!

Find ud af, hvor god du og din virksomhed er til digitalt selvforsvar – og spørg en ekspert om alt!

- Debat: Havet skyller ind over os – hvad gør vi?

Stormen Bodil førte store skader med sig med oversvømmede huse langs de danske kyster. Spørgsmålet er, om vi kan sikre os bedre i fremtiden?

- Debat: Er kunstig intelligens det naturlige næste skridt?

Vi diskuterer, hvordan vi skal indrette fremtidens arbejdsmarked og samfund, når robotterne overtager vores jobs.

- Fredagshygge: Kom og bliv klogere på GTS!

Fredagshygge med øl, vand og insekter. Mød nogle af dagens oplægsholdere, smag på insekter og gæt med, når vi laver en lille quiz om GTS-institutterne – hvor meget ved du egentlig?

Søndag d. 18. Juni:

- Debat: Hvad kan vi lære af Bornholm?

Ifølge tal fra KL placerer solskinsøen sig i den danske superliga, når det handler om jobskabelse. Spørgsmålet er, om andre landsdele kan lære noget af succesen?

- Kom og bliv klogere! Grib mulighederne i vores InnovationsSupermarked!

Er du klar til fremtiden? Og vil du gerne møde nogle af dem, der kan hjælpe din innovative idé videre?

Du kan finde mere information om vores arrangementer og se hvem der deltager her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Send til en kollega

0.032