23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Damp på anlægget hos Arla Foods Bislev Mejeri

INDUSTRIVARME leverer biogasmotor til Arla Foods Bislev Mejeri til optimering af mejeriets produktion af ost.

DAMP TIL PRODUKTION AF OST
INDUSTRIVARME leverer og installerer 1 stk. biogasmotor fra GE Jenbacher til Arla Foods Bislev Mejeri. Projektet er iværksat og forventes idriftsat i løbet af efteråret 2015. Motoranlægget producerer damp og el til mejeriets produktion af ost.

Arla Foods Bislev Mejeri er Danmarks største inden for produktion af flødeost og hvid ost. Mejeriet ligger i Nibe og har mange nordjyske medarbejdere, hvorfor det har stor betydning for nærområdet. Gennem årene har mejeriet øget produktionen af ost, hvoraf næsten det hele eksporteres til Mellemøsten og Østeuropa.

CO2-NEUTRALT BRÆNDSTOF
Arla Foods har et ønske og målsætning om at sænke koncernens niveau af CO2-udledning, og i den proces er det besluttet at konvertere til CO2-neutralt brændstof på Bislev Mejeri. Det nye anlæg afbrænder biogas, som er produceret på Vegger Biogasanlæg. Der er tale om et ekstra anlæg, som sikrer mejeriet større kapacitet og en mere miljøvenlig osteproduktion.

EKSPERTISE HAR SIKRET SAMARBEJDE GENNEM MANGE ÅR
INDUSTRIVARME har stor ekspertise og erfaring inden for dampproducerende motoranlæg og har generelt en bred viden inden for optimering og samkøring af produktionsanlæg, hvilket også er én af årsagerne til, at INDUSTRIVARME blev valgt som leverandør. Derudover har INDUSTRIVARME samarbejdet med Arla Foods gennem mange år til stor tilfredsstillelse for begge parter.

DAMPKEDLER
INDUSTRIVARME tilbyder design, levering og montering af dampanlæg som komplette centraler eller som komponentleverancer. Vi er leverandør af markedets mest anerkendte fabrikater og leverer altid det kedel-/motoranlæg, som er mest optimalt ud fra individuelle ønsker og kriterier.

Læs mere om INDUSTRIVARME på www.industrivarme.dk

Verdo
Agerskellet 7
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25481968

Send til en kollega

0.051