23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv Øst as flytter til nyt kontor i Roskilde

Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv Øst as flytter den 1. maj til mere end dobbelt så stort kontor i Roskilde - i samme kontorejendom.

Den 1. maj flytter søsterselskaberne Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv Øst as fra Havnevej 7 til Havnevej 1 i Roskilde – i den samme kontorejendom. Kontorarealet er udvidet fra 150 til 320 m2. Selskaberne får således mere end dobbelt så meget plads til rådighed.
Af de i alt 10 medarbejdere på det fælles kontor er de syv ansat af Dansk Boligbyg a/s.

Dansk Boligbyg a/s, Roskilde arbejder aktuelt med seks bolig-byggeprojekter på Sjælland med en samlet entreprisesum på 275 mill. kr., mens BASE Erhverv Øst as arbejder med opførelsen af en ny ringmur til Anstalten ved Herstedvester – og afleverede for 1½-2 år siden ny portvagt og lagerhal.

Selskaberne er etableret på initiativ af Dansk Boligbyg Holding a/s, og har et stærkt økonomisk fundament samt fælles værdier for aktiviteterne. Bygge- og renoverings-opgaverne gennemføres med hjælp fra hovedsagelig lokale, dygtige og stabile fagentreprenører, og ved totalentrepriser tilknyttes yderligere lokale arkitekt- og ingeniørfirmaer.

Se mere på: Dansk Boligbyg a/s og BASE Erhverv as

De aktuelle byggeprojekter på Sjælland, hvoraf fem er påbegyndt siden årsskiftet, er følgende:

Lions Park, Birkerød: 66 plejeboliger i tilslutning til eksisterende plejecenter.
Nyvangsparken, Kalundborg: Nedrivning og pcb sanering af 33 boliger samt opførelse af 44 nye plejehjemsboliger.
”Havnehuset”, Københavns Nordhavn: 50 ejerboliger og 2 butikker i Københavns nye bydel.
Glentevej, København: 67 ungdomsboliger med et samlet etageareal på ca. 3.000 m2.
Vallø Strandpark, Strøby: 19 lejligheder og 1.100 m2 erhvervslokaler med otte lejemål.
Søborg Hovedgade: Opførelse af 10 boliger for Bolig+/Realdania.
Anstalten ved Herstedvester: Opførelse af ny ringmur.

BASE Erhverv A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10126711
P nummer: 1009660379

Send til en kollega

0.046