23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et tilbageblik på året, der gik, for AVN Gruppen!

Koncerndirektør for AVN Gruppen, Ole Krabbe, ser tilbage på et år 2012 fyldt med aktiviteter for alle AVN Gruppens selskaber.

God start på året
År 2012 begyndte med en spirende optimisme i markedet, og det kunne også mærkes i AVN Gruppen.

- Vi fik en god start på året, da vi vækstede inden for visse forretningsområder. Vi formåede at afslutte en del projekter, som vi havde arbejdet på i længere tid, men langsomt stagnerede aktiviteten, især i vindmøllebranchen. Vi har desværre kunnet konstatere, at opbremsningen i aktivitetsniveauet ikke er forsvundet, og det har påvirket planlagte projekter, til vindmøllebranchen, som på nuværende tidspunkt er sat i bero, men som vi håber på at gentoptage i det nye år. Vi spreder vores aktiviteter og vil være gearet til at kunne følge med efterspørgslen, når den kommer i det nye år 2013, ifølge koncerndirektør, Ole Krabbe.

AVN Teknik
AVN Teknik og AVN Hydraulik deltog i september måned på verdens største vindmøllemesse HUSUM Wind Energy i Tyskland og fik på messen etableret en del nye kontakter og lagt byggestenene til flere projekter.

”Et perfekt match”
AVN Automation komplementerer AVN Tekniks forretningsområder rigtig godt, så derfor har det længe været intensionen at sammenlægge de to firmaer under ét. AVN Automations adresse, i Silkeborg, kommer fremover til at fungere som et salgskontor og workshop samt lager hub for AVN Gruppen.

AVN Pladeteknik
AVN Pladeteknik deltog på årets vigtigste messebegivenhed, inden for pladebearbejdning, EuroBlech messen i Hannover, som blev afholdt i oktober. Ifølge direktør for AVN Pladeteknik, Christian Madsen, så var messen en stor succes. AVN Pladeteknik fik indgået en del aftaler på leveringer af maskiner, på EuroBlech messen, som der var blevet arbejdet på gennem længere tid.

AVN Hydraulik
Michael Lindberg tiltrådte i sommerens løb som direktør for AVN Hydraulik og afløser dermed Ole Krabbe, som nu vil koncentrere sig om jobbet som koncerndirektør for hele AVN Gruppen.
AVN Hydraulik har haft en god udvikling i konstruktion og opbygning af hydraulik systemer i alle størrelser, i det forløbne år. AVN Hydraulik vil i det nye år 2013 fortsætte med at arbejde på udvikling og optimering af processer i produktionen.

Fremtiden for AVN Gruppen
AVN Gruppen har haft et travlt og begivenhedsrigt år 2012, som lakker mod enden.

- Vi har mange spændende projekter i pipelinen for år 2013.
Vi glæder os bl.a. til at kunne vise vores kunder AVN Gruppens nye hjemmeside.
Hjemmesiden vil give et indblik i, hvorfor AVN Gruppen er en stærk partner for dansk industri og hvordan vi kan rådgive og optimere produktionsprocesser via de maskiner og værktøjer, som vi udbyder. År 2012 har stået i messernes tegn og vi har deltaget på flere danske og internationale messer med succes. AVN Gruppen har udarbejdet nye strategiplaner for alle selskaber i gruppen, som gerne skulle udmønte sig i en vækst i året 2013, afslutter koncerndirektør Ole Krabbe, fra AVN Gruppen, som ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.

AVN Teknik A/S
Dalager 1
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54579128
P nummer: 1002020833

Kontaktperson

Cecilie Harder
Marketingkoordinator
+45 43 24 55 40 ceh@avn.dk

Send til en kollega

0.047