23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Uno Transport åbner kontor i Moskva

Uno Transport er vokset til at være et internationalt foretagende med 61 ansatte, med en omsætning på mellem 150 og 200 millioner og to-cifrede vækstrater i Østeuropa og Rusland. Transportfirmaet, har netop åbnet et nyt kontor i Moskva.

Uno Transport, der lever af at transportere industriprodukter, har de seneste år oplevet to-cifrede vækstrater i Østeuropa og Rusland. Her tager fjernvarmeindustriprodukter en stor andel af eksporten. Virksomheden har nu åbnet et nyt kontor i Moskva, der skal få endnu flere kunder i butikken.

”For blot otte år siden var vi fem ansatte. Nu oplever vi ubrudt vækst af eksport og salg af danske produkter til Rusland. Der er især produkter inden for energiindustrien, farmaceutiske produkter samt fødevare og landbrug, som russerne er interesseret i”, siger Helge Bøjlund Olesen, der er salgs- og marketingschef i Uno Transport.

Foruden Rusland har Uno Transport også kontor i Ukraine, Letland og Litauen. Uno Transports kunder er særligt afhængige af firmaets ekspertise, når det gælder transport til Østeuropa og Rusland. I disse lande er toldreglerne komplicerede, og der er mange eksportrører, der har brændt nallerne på den bekostning, fortæller Helge Bøjlund Olesen:

”Vi kommer tideligt med i tilbudsfasen til en ordre, fordi det er komplicerede transporter. I Baltikum er der ingen problemer, fordi de er medlem af EU, men sådan er det ikke i de Østeuropæiske lande. Der er det nødvendigt at have ekspertise inden for toldreglerne. En vigtig rolle for os er derfor at være på forkant med papirarbejdet”.

Fungerer som konsulenter
For Uno Transport er netværk i de forskellige brancher essentielt. Et kontor i udlandet betyder ikke kun bedre dialog med de udenlandske kunder. Det betyder også, at Uno Transport kan være til stede på de utallige messer, der finder sted i Moskva. Her møder transportfirmaet mange danske virksomheder, som også er til stede på de udenlandske markeder.

”Vi oplever, at der er mange af de danske virksomheder, der konsulterer os på messerne for at få gode råd til toldreglerne. På den måde kommer vi med fra starten på et projekt, og det giver i sidste ende også det bedste resultat”, siger Helge Bøjlund Olesen.

Virksomheder inden for fjernvarmeindustrien forventer, at eksporten for hele sektoren vil stige kraftigt de kommende år. Lige nu er Rusland det marked, hvor de danske virksomheder oplever den største eksport, viser en rapport fra Fjernvarmeindustrien:

”Rusland er det marked, hvor vi for øjeblikket oplever den største efterspørgsel efter dansk ekspertise. I følge rapporten Fjernvarmeindustrien 2012 forventer de danske virksomheder at eksporten vil være fire gange så stor frem mod 2020.”, siger Lars Hummelmose.

DANISH BOARD OF DISTRICT HEATING
Stæhr Johansens Vej 38
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK85175912
P nummer: 1002713335

Send til en kollega

0.126