23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABB fremtidssikrer bæredygtig drift af havforskningsfartøj

ABB skal udstyre MBARI’s nye flagskib med førende løsninger indenfor bæredygtighed og maksimal ydelse i årtier fremover.

MBARI (Monterey Bay Aquarium Research Institute), som ligger i Moss Landing, California, arbejder på at  fremme marinevidenskab og teknologi for at forstå et hav i forandring. Tidligere i år offentliggjorde MBARI bygning af et nyt, topmoderne forskningsfartøj opkaldt efter grundlæggeren, David Packard.

Ved levering i 2023 vil det 50 meter lange fartøj, med 18 forskere og et mandskab på 12 om bord, støtte MBARI’s arbejde med at studere dybet af Monterey Bay og omkringliggende områder. Fartøjet skal muliggøre videre udforskning af Monterey Canyon - en af de dybeste undervandskløfter udenfor USA's vestkyst. Den strækker sig over mere end 470 kilometer til havs og stikker omkring 4.000 meter ned i dybet.

Monterey Bays havbundskløft giver MBARI et vindue til verdenshavet. I mere end 30 år har MBARI’s forskning afdækket det forbløffende mangfoldige liv dybt under havets overflade, og instituttets teknologiinnovationer har givet værdifuldt indsigt i havets geologiske, økologiske og biogeokemiske processer.

- ”R/V David Packard kommer til at udvide MBARI’s rækkevide og forbedre vores forskningskapacitet i en tid hvor vores arbejde med at udforske og forstå havet er vigtigere end nogensinde”, siger MBARI Director of Marine Operations, Michael Kelly. - Vi er glade for at kunne benytte os af ABB’s teknologi til at understøtte arbejdet på vores nye forskningsfartøj.

Skibets design er udviklet af den Seattle-baserede specialist i forskningsfartøjer, Glosten og bygges på det spanske Freire Shipyard. Værftet er kendt for sin erfaring med komplekse skibsbygningsprojekter af forskningsfartøjer, yachts og offshore-skibe.

- Vi er stolte af at støtte dette banebrydende projekt med vores løsninger, som vil komme til at levere en overlegen ydelse gennem den styrke der ligger i integration, siger Rune Braastad, leder for maritime systemer hos ABB Marine & Ports. - Som hovedintegrator skaber ABB en effektivitet der ikke er tilgængelig ved individuelle indkøb af løsninger. Vi ser frem til at støtte Freire Shipyard med bygningsprojektet og ejeren gennem hele fartøjets levetid.

R/V David Packard bliver udrustet med et bredt spekter af ABB’s Electrical, Digital Connected løsninger. Det blir verdens første forskningsfartøj som har ABBs prisbelønte Onboard DC Grid™ Pewerplatform.

Onboard DC Grid™ er specielt egnet til forskningsfartøjer, da det lave støjniveau sørger for minimal forstyrrelse af videnskabelige instrumenter, og betyder lavere undervandsstøj fra skibets skrog. Systemet kommer også til at hjælpe fartøjet med at opnå en øget fejltolerance, og med færre komponenter end en konventionel AC-løsning, vil løsningen muliggøre en fleksibel placering af elektrisk udstyr om bord. Ud over pladsbesparelse, vil Onboard DC Grid™-set-up spare over 2.000 kg, hvilket er omtrent 30 procent mindre end et sammenligneligt vekselstrømssystem. Samtidig med at Onboard DC Grid™ optimere skibets effektivitet og respons, vil MBARI også kunne skifte til energikilder uden udslip i fremtiden.

Kontrolsystemet ABB Ability™ System 800xA vil integrere ABB’s digitale, kraft-, fremdrifts-, lavspenningsdistribution og fartøjets styresystemer i et enkelt overbliksbillede. Både mandskab og landteam kan dermed få et omfattende overblik over alle informationer, som behøves for at operere fartøjet på den sikreste og mest effektive måde. Det samlede Power set-up kommer til at blive styret af  ABB’s energistyringssystem (Power and Energy Management System, PEMS ™), som også vil øge fejltolerancen og give en højere grad af pålidelighed.

R/V David Packard bliver koblet til ABB Ability™ Operation center, som overvåger ABB-teknologien ombord og eksternt forbinder mandskabet med ABB-eksperter – uafhængigt af hvor fremtidige opgaver fører forskningsskibet hen.

Mere information: Electric, Digital and Connected solutions for the marine industry

Kontakt:

Jacob Lundholm på mail: jacob.lundholm@dk.abb.com  eller mobil: 2070 6195

Nybygninger:
Michael D Christensen på mail: michael.d.christensen@dk.abb.com eller mobil: 2012 0848

Marketing & Kommunikation
Marianne Holstein på mail: marianne.holstein@dk.abb.com eller Mobil: 4010 4303

 ABB er en førende global teknologivirksomhed, der styrker omstillingen af samfundet og industrien for at opnå en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Ved at forbinde software med porteføljen af elektrificeringsprodukter, robotter, automation, motorer og frekvens omformere, løfter ABB de teknologiske grænser op til nye højder. ABB’s succes bygger på mere end 130 års ekspertise og drives af 110.000 dygtige medarbejdere i over 100 lande.

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Kontaktperson

MH
Marianne Holstein
Marketingchef
+45 44504303 marianne.holstein@dk.abb.com

Send til en kollega

0.047