23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Process Engineering løfter flere opgaver i Pharma industrien

Langvarige relationer baseret på overholdelse af aftaler, ærlighed og respekt er alfa omega i forbindelse med etableringen af Process Engineerings nye selvstændige forretningsområde Pharma.

Det sker som et led i strategien 3xPE, hvor Process Engineering mere målrettet tilbyder sine mange års erfaring fra procesindustrien med processer, omkostningskontrol og hurtig integration af kundens viden til Pharma industrien.

”Process Enginering har stor erfaring med at løse projekter indenfor både Kemi, Levnedsmiddel og Biotek. Denne erfaring og en agil, velafprøvet projektmodel er vores platform i vores mere målrettede tilgang til Pharma industrien. Vi ser det som helt afgørende at få fokus på Engineering & Construction omkostninger i relation til høj kvalitet i projekterne, og vi har positive tilbagemeldinger fra markedet om, at netop dette er efterspurgt i industrien,” forklarer Pharma Engineering Manager Jens Ole Petersen.

3xPE strategien 2019-2023
I oktober 2018 præsenterede Process Engineering deres nye strategi ”3xPE”, hvor et klart mål er at vækste i antallet af medarbejdere. Væksten skal komme gennem kontorer i udlandet og øget fokus på Pharma industrien.

”Vores hidtidige strategi ”PE ONE TEAM” havde det klare fokus, at vi som virksomhed skal sikre sammenhold og hjælp til hinanden og vores kunder på tværs af afdelinger. Dette fokus er meget vigtigt for os at fortsætte samtidig med vores planlagte vækst. Vores fremtidige vækst ser vi komme i forlængelse af vores hidtidige forretning, men samtidig også som en styrkelse af vores kompetencer indenfor Pharma industrien. Derfor har vi i den senere tid fokuseret på at ansætte medarbejdere med erfaring indenfor Pharma industrien specielt i området kvalificering,” siger direktør Poul B. Jakobsen.

Fokus på patientsikkerhed
Det nye forretningsområde er tilknyttet afdelingen i København med Jens Ole Petersen i spidsen. Process Engineering har en lang række projekter på referencelisten indenfor Health & Nutrition og arbejder i øjeblikket på flere projekter i Pharma industrien.

”Pharma industrien har stor fokus på patientsikkerhed, og med udgangspunkt i de enkelte produkters risikoprofil bliver der udført en målrettet risikobaseret kvalificering af de enkelte produktionsfaciliteter. I denne proces er indgående kendskab til krydskontaminering, sanitært design og enhedsoperationer afgørende. Disse områder har Process Engineering stor erfaring med efter mange års arbejde indenfor Levnedsmiddel og Biotek. Samtidig er risikovurderinger også et område, som Process Engineering har solid erfaring i efter mange års arbejde indenfor bl.a. den kemiske industri,” fortæller Jens Ole Petersen.

Ser frem til at opbygge det nye forretningsområde
Process Engineering har kompetencer inden for API-, farmaceutisk- og færdigvare produktion samt GMP forsyningsanlæg. Jens Ole ser frem til at fortsætte udviklingen af disse områder. Han kommer med en 25-årig baggrund i Pharma og har dermed solid erfaring inden for alle aspekter af produktionen i Pharma industrien.

”Det er uden tvivl vigtigt, at vi har de rigtige ressourcer til opgaverne. Selve enhedsoperationerne i de forskellige brancher ligger tæt op ad hinanden, men det, der adskiller kunder i Pharma industrien fra kunder i Biotek og Levnedsmiddel, er kvalificering. Vores måde at løse projekter specielt indenfor Pharma industrien har derfor stor fokus på kvalificering,” slutter Poul B. Jakobsen.

Kontaktoplysninger

Poul Bernstorff Jakobsen
Direktør, Process Engineering
(+45) 2424 1183
pbj@proeng.dk

Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934
P nummer: 1008383177

Kontaktperson

SA
Sarah Agerkvist
Marketingsassistent
+45 2679 5554 sba@proeng.dk

Send til en kollega

0.047