23948sdkhjf

Elpriser: Forbrugerrådet skifter kurs

Med kampagnen ’Tænk Strøm,’ som Forbrugerrådet i de seneste uger har høstet meget kritik for, går rådet stik imod sine egne udmeldinger.
Som reaktion på, at LO oprettede en elbørs i stil med den Forbrugerrådet nu selv har oprettet, sagde afdelingschef i Forbugerrådet, Karsten Kolding, i 2007 til Politiken:

- Den rabat, nogle får, skal andre betale. Vi vil hellere have en klar og gennemskuelig prisstruktur, som forbrugerne på lige vilkår kan forholde sig til.

- Det her er med til at gøre elmarkedet mere uigennemskueligt. Nu afhænger det pludselig af, hvad du er medlem af eller ikke medlem af. Du får en masse hvis’er og men’er. Det forringer konkurrencen, fordi det bliver enormt svært at gennemskue, lød det dengang fra Karsten Kolding.

Dermed kritiserede rådet tilbage i 2007 det, som de i dag selv bliver beskyldt for.

Konkurrenten Samenergi kalder det overfor 24timer for en ’imponerende og klodset kovending,’ mens rådet selv siger til 24timer:

- Vi var imod sådanne rabatklubber, fordi, vi mente, de favoriserede de stærke forbrugere på bekostning af de svage. Men for år tilbage nuancerede vi formelt vores holdning og opstillede nogle krav til, hvordan klubberne rimeligvis kunne fungere. Så vi har ændret holdning.

Holdningsændringen kommer efter en erkendelse af, at markedet tilsyneladende ikke selv kan løse problemerne med de urimeligt høje elpriser.


Læs også:
Kritik af ny kampagne fra Forbrugerrådet
Forbrugere stømmer til for at få billig el
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078