23948sdkhjf

Vindstød digitaliserer sig til lave administrationsomkostninger

Selskabet Vindstød har digitaliseret - næsten - alle arbejdsgange i et energiselskab. Et ny-udviklet computersystem skal styre kunder, energiberegninger, opkrævninger og kWh fra de mange vindmøller.
Det har taget Morten Nissen Nielsen og Lars Ribe, der tilsammen står bag Vindstød, ét år at udvikle det it-system, der i dag styrer næsten alle arbejdsgange i det nyetablerede energiselskab Vindstød.

I dag står selskabet således med et fuldstændig cloud-baseret system, der er fuldt skalerbart og som allerede sørger for kontakten mellem tusindvis af kunder, netselskaber og vindmøller.

Læs: Nyt energiselskab vil fordrive kulkraft med vindkraft

Har stort set automatiseret alt
I følge Morten Nissen Nielsen har Vindstød formået at digitalisere stort set alle arbejdsgange i el-selskabet.

- Vi har simpelthen automatiseret stort set alt for at kunne holde omkostningerne nede i driften af et energiselskab. Systemet er ekstremt omfattende, men også fuldt skalerbart, så det kan sagtens følge med, hvis danskerne for alvor tager vindenergien til sig, siger han.

Programmeringsprocessen er dog heller ikke foregået uden udfordringer.

- Vi har haft en del udfordringer under vejs, for energimarkedet er komplekst, men det er til sidst lykkedes og nu sidder vi altså med vores helt eget unikke system, fortæller han.

Ingen opstartsvanskeligheder
Selvom programmeringsprocessen har være omfangsrig og har varet godt et år, så er selve opstartsprocessen af det nye energiselskab forløbet uden de store vanskeligheder.

- Systemet har været udsat for en stresstest, hvilket det klarede til UG, fortæller Morten Nissen Nielsen.

At al arbejdet i virksomheden foregår via nettet, betyder også, at al kommunikation med kunderne foregår denne vej - og Morten Nissen Nielsen er ikke bange for, at det kan virke afskrækkende på nogen.

- Hvis vi blot sørger for at svare hurtigt, når folk henvender sig, så er det jo ikke et problem, at det foregår over nettet, og som det er nu, så er 96% af alle henvendelser besvaret samme dag - og det er da ikke så dårligt, slutter han.




Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125