23948sdkhjf

Vestervig Fjernvarme udvider med nyt fliskedelanlæg

Vestervig Fjernvarme har besluttet at udvide deres varmeproduktionskapacitet med et nyt flisfyret kedelanlæg og har i den forbindelse valgt AEA som entreprenør.
Det nye kedelanlæg skal aflaste den eksisterende fliskedel, der er 25 år gammel, samt dække et øget varmebehov.

I 2010 udvidede Vestervig Fjernvarme nemlig sit forsyningsområde til også at omfatte Krik og Agger samt enkelte boliger beliggende i umiddelbar nærhed af den nye transmissionsledning. Udvidelsen har været en stor succes, og der er i dag tilmeldt mere 185 nye husstande.

Succesen har imidlertid også betydet, at det bliver mere og mere vanskeligt for det eksisterende flisfyrede kedelanlæg at producere tilstrækkelig varme til at kunne dække forbrugernes varmebehov i spidslastperioderne. Det kan i perioder betyde, at det kan blive nødvendigt at producere den resterende varme på to oliekedler. Dette er dog en væsentlig dyrere måde at producere varme på og mindre miljøvenligt.

Med det nye flisfyrede kedelanlæg undgår Vestervig Fjernvarme at komme i en sådan situation, der ville kunne have medført en stigning i værkets varmeproduktionsomkostninger. Samtidig opnår de også en miljøgevinst ved, at varmebehovet også fremover hovedsageligt vil blive produceret på biomasse, da de to oliefyrede kedler kun skal fungere som reserve- og nødlastkedler.

AEA’s leveringsomfang består i hovedtræk af:
  • En fliskran og et flisindfødningssystem.
  • En 3.500 kW varmtvandskedel bygget oven på en skubberist, hvorpå forbrændingen af flisen finder sted.
  • Et forbrændingsluftsystem, der sikrer, at forbrændingen foregår så optimalt som muligt.
  • Et røggaskondenseringsanlæg til afkøling og rensning af røggasserne. Anlægget optimerer energiudnyttelsen således at den samlede varmeydelse bliver 4.700 kW og virkningsgraden over 100 %.
  • Et savsmuldsfilter for rensning af spildevandet fra røggaskondenseringsanlægget.
  • Et askesystem bestående af en vådskraber og askecontainer.
  • En 30 m skorsten.
  • Tilkobling til de eksisterende vand-, varme- og elinstallationer.

Foruden maskininstallationen skal AEA også opføre en tilbygning til det nye kedelanlæg.

Det første spadestik til den nye tilbygning er allerede taget. Hovedkomponenterne vil blive leveret i uge 34. Koldtest, varmetest samt prøvedrift vil blive gennemført i løbet af november måned, hvorefter anlægget forventes driftmæssigt overdraget. Aflevering vil ske i uge 4 2012 efter gennemførelse af ydelses- og emissionstest.

Anlægget er i øvrigt det første flisfyrede anlæg, som AEA leverer og installerer, men det er på ingen måde en uvant opgave for de tilknyttede AEA-medarbejdere, da de har mange års erfaring med opførelse af biomassefyrede fjernvarmeanlæg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078