23948sdkhjf

Nature Energy hopper på LNG-vognen

I 2018 etableres et avanceret LNG-anlæg på Frederikshavn Havn.

Da planerne om anlægget blev præsenteret i februar 2016 var det med Bunker Holding, Kosan Crisplant og Frederikshavn Havn som projektmagere.

Nu har de tre virksomheder fået selskab af energiselskabet Nature Energy, der til dato har mest erfaring med salg og distribution af naturgas samt produktion af biogas.

Men nu er tiden kommet til LNG.

- Vi har tidligere kigget på LNG, men ikke følt, at vi kunne løfte det alene. Men med det her projekt kunne vi se perspektiver. Det har den helt rigtige kombination af kompetencer – nogen, der kender kunderne, eksperter i anlæg og så os, der er eksperter i at handle med gassen. Det er et godt match, siger adm. direktør Ole Hvelplund om årsagen til, at man nu kaster sig over transformationen af biogas fra gasformig til flydende form.

Nature Energy skal levere biogassen fra sine fire danske biogasanlæg til det nye Liquefactionanlæg i Frederikshavn havn, hvor der skal produceres flydende drivmidler - først og fremmest til skibstransporten - men senere den tunge transport på landsiden.

-  Vi skal ikke bare hjælpe med at source gassen. Vi skal også levere biogassen og være med til fremstillingen af LNBG – flydende biogasprodukter, som kan være drivmiddel for tung transport, forklarer Ole Hvelplund.

Anlægget forventes projekteret i løbet af 2017 med idriftsættelse ved udgangen af 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142