23948sdkhjf

Klumme: Solvarme er ren og billig energi til husejere og virksomheder

Interessen for solenergi faldt i 2013 til trods for at solvarme til varmt vand og opvarmning har et enormt potentiale.
Af Thomas Egelborg, Formand Dansk Solvarme Forening

I de seneste år har solenergi generelt lidt en hård skæbne. Det enorme fokus fra medier og politikere på offentlige støtteordninger til solceller og fjernelse af dem igen har gjort forbrugere forvirrede. Det betød at interesse for solenergi faldt i 2013. Det gælder desværre også for solvarme til varmt vand og opvarmning, som ellers er en af de mest energieffektive investeringer.

I Dansk Solvarme Forening finder vi dette rigtig ærgerligt, for potentialerne ved solenergi, og især solvarme til opvarmning og varmt vand er store og har et kæmpe potentiale. Med få kvadratmeter solfangere kan man opnå høj energieffektivitet, endda væsentlig højere end solceller. Senest har en rapport fra Byggeforskningsinstitut identificeret solvarme som en meget bedre løsning end andre energitiltag. Og når EU's energimærkeordning træder i kraft i 2015 vil solvarme opnå EU's energimærke A+++.

A+++ energimærket opnås, hvis man investerer i en kombinationspakke og både udskifter varmtvands beholder og investerer i solfanger. Solfanger er altså en af de mest energieffektive investeringer, som er på markedet i øjeblikket og der er rigtig god økonomi i solvarme, når oliefyret eller gasfyret skal udskiftes.

Energitabet ved solceller ca. 85 procent og tilsvarende er energitabet ved solfangere kun ca. 15 - 16 %. Et solvarmeanlæg til varmt vand og central varme yder 3-4 gange så meget som solceller til strøm. Man vil altså skulle opsætte væsentlig færre m2 solfangere for at opnå samme effekt.

I et almindeligt parcelhus går to tredjedele af husstandens samlede energiforbrug oftest til opvarmning og varmt vand, mens kun en tredjedel går til strøm. Derfor vil mange husstande, typisk hvor der er oliefyr og gas, kunne opnå en langt større energibesparelse i at investere i solvarme. Et solvarmeanlæg kan med få m2 solfangere på taget dække op til 70 % af familiens varmtvandsforbrug.

Men solvarme er ikke kun for familieboliger, der er også stort potentiale for solvarme i større bygninger. Faktisk er der i dag, regler om installation af solvarmeanlæg ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn. Her skal etableres solvarmeanlæg, der kan dække et energibehov svarende til varmtvandsforbruget under normale driftsforhold.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078