23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
24.05.2019
Udbudstype
Offentligt udbud

Bestilling af materiale

Addresse
Rambøll Grønland A/S - Boks 850
3900 Nuuk
mail: ramboll@ramboll.gl

Spørgsmål

Til
18.06.2019 Kl. 13:00

Udbyder

Kommuneqarfik Sermersooq

Rydningsarbejder på tidligere amerikansk militært anlæg i Ikkatteq, v. Tasiilaq


Kommuneqarfik Sermersooq

Offentlig licitation

Kommuneqarfik Sermersooq udbyder hermed arbejder i forbindelse med nedenstående rydning af tidligere amerikansk militært anlæg i Ikkatteq i offentlig licitation.

Arbejderne udbydes i regning efter anvendt tid afregnet efter præsterede effektive ydelser:

Timesatser for mandskab og materiel.

Transportpriser for mandskab og materiel.

Der er tale om rydningsarbejder på et tidligere amerikansk flybaseområde i Ikkatteq Østgrønland i Kommuneqarfik Sermersooq, som blev benyttet under 2. verdenskrig.

Opgaven omfatter transport af mandskab og materiel samt et afgrænset antal timer i forbindelse med rydningsarbejderne på anlægget.

De udbudte rydningsarbejder er led i udmøntningen af en politisk aftale af 11. januar 2018 mellem Danmark og Grønland om i fællesskab at foretage oprydningsaktiviteter efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland. Den samlede rydningsopgave i Ikkatteq, som Kommuneqarfik Sermersooq står for, forventes at omfatte fjernelse af betydelige mængder, nærmere udpeget efterladt materiel, herunder op mod 50.000 tomme olietromler i forskellige depoter på overfladen.

Konkret skal der i forbindelse med de udbudte rydningsarbejder, efter den stedlige projektledelses anvisninger, ske en indsamling, transport til stranden, sammentrykning af tromler mv. og losning til fragtskib. Derudover skal der foretages visse jordarbejder (stabiliseringsopgaver mv.) på de områder, der ryddes for tromler og andet efterladt materiel.

Tildelingskriteriet er laveste pris.

Kriteriet for tildeling forudsætter, at der i tilbuddet vedlægges Tro- og love-erklæring, hvoraf det skal fremgå, at bydende maksimalt har forfaldende gæld til det offentlige på kr. 100.000,-

Arbejderne planlægges gennemført i tidsrummet medio juli 2019 til 1. september 2019.

Udbudsmaterialet kan bestilles fra den 16. maj 2019 hos:

RAMBØLL Grønland A/S - Boks 850, 3900 Nuuk

på mail: ramboll@ramboll.gl

efter anmeldelse er sket til Miljøchef Frank Rasmussen (frra@sermersooq.gl) Kommuneqarfik Sermersooq.

Bygherre forbeholder sig ret til ikke at antage nogen af de indkommende tilbud.

Licitation afholdes hos Rambøll Grønland, Imaneq 32, 2. sal den 25. juni kl. 14.00.

Der vil være spørgemulighed indtil den 18. juni kl. 13.00, hvorefter besvarelse ikke kan forventes.

Send til en kollega

0.063