Fakta om udbudet
Udbyder
ARGO I/S
Salg af Gadstrup Genbrugsanlæg
ARGO I/S
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed/enhed
CVR-nummer: 13507406
Postadresse: Håndværkervej 70
By: Roskilde
NUTS-kode: DK02 Sjælland
Postnummer: 4000
Land: Danmark
Kontaktperson: Finn Kjær
E-mail: fkj@argo.dk
Telefon: +45 46347552
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.argo.dk
Del II: Genstand
Salg af Gadstrup Genbrugsanlæg
ARGO I/S (herefter "ARGO") påtænker at indgå kontrakt med Urbaser A/S (herefter "Urbaser") om Urbasers køb af Gadstrup Genbrugsanlæg. Genbrugsanlægget ligger på Finervej 3, matr.nr. 1en, Salløv By, Snoldelev, 4621 Gadstrup, i Roskilde Kommune. Urbaser skal i forbindelse med købet af genbrugsanlægget varetage tjenesteydelser vedr. modtagelse, håndtering og afsætning af affald for ARGO og ARGOs ni ejerkommuner. Tjenesteydelserne skal varetages fra tidspunktet for Urbasers overtagelse af Gadstrup Genbrugsanlæg d. 1. juli 2023 og frem til udgangen af 2024, hvor det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft. Værdien af tjenesteydelserne er over udbudslovens tærskelværdi. ARGO ønsker af konkurrencemæssige hensyn ikke specificere dette beløb yderligere.
Ved salget virksomhedsoverdrages to medarbejdere beskæftiget ved driften af genbrugsanlægget, medmindre medarbejderne vælger at blive hos ARGO. Beslutning herom træffes senest på overtagelsesdagen.
Gadstrup, Roskilde (Danmark)
ARGO er et kommunalt affaldsselskab ejet af følgende ni kommuner: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Kalundborg og Stevns.
ARGO har iværksat salget af Gadstrup Genbrugsanlæg, da ARGO som følge af den kommende ikrafttrædelse af det udvidede producentansvar for emballage ikke på længere sigt har behov for de aktiviteter, der udføres på Gadstrup Genbrugsanlæg, og da ARGO har vurderet, at det vil give det økonomisk bedste resultat at sælge nu.
De tjenesteydelser, som Urbaser skal udføre, omfatter modtagelse, håndtering og afsætning af affald på Gadstrup Genbrugsanlæg fra ejerkommunernes husstandsindsamling og genbrugspladserne i ARGO’s opland. Affaldet omfatter følgende fraktioner:
• Jern/metal
• Glas og flasker
• Glas og metal
• Plast, metal og mad- og drikkekartoner
• Pap
• Bøger
• Aviser, ugeblade og papir, inkl. gavepapir
• ”Big bags”
• Batterier og småt elektronik
• Tekstiler
ARGO har tildelt kontrakten til Urbaser efter gennemførelse af et offentligt udbud efter lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (herefter "grundsalgsbekendtgørelsen"). Salgsprocessen blev i overensstemmelse med grundsalgsbekendtgørelsens regler igangsat ved en salgsannonce på ARGO's hjemmeside den 15. marts 2023.
Alle potentielle købere har haft mulighed for at tilgå salgsmaterialet via følgende link: https://www.ethics.dk/ethics/eo#/3c7523a6-6243-4f2e-88b0-d9df1939afd9/homepage
Forud for annonceringen har ARGO desuden gennemført en omfattende markedsdialog blandt de ca. 10-15 virksomheder, som ville være bedst egnede til at overtage Gadstrup Genbrugsanlæg over videreføre aktiviteterne på stedet.
ARGO modtog 4 tilbud og har i overensstemmelse med det offentliggjorte salgsmateriale tildelt kontrakten på grundlaget af kriteriet "Højeste pris". Evalueringsprisen for de enkelte tilbud er beregnet som den samlede værdi af i) den tilbudte købspris for Gadstrup Genbrugsanlæg fratrukket ii) den beregnede omkostning til tjenesteydelserne. Urbaser tilbød den højeste pris, som er det beløb, der er angivet i bekendtgørelsens afsnit II.1.7) og V.2.4). Prisen, som fremgår, er udtryk for det beløb, som tilgår ARGO efter fradrag af værdien af tjenesteydelserne.
ARGO har option på at forlænge tjenesteydelsesaftalen med op til 1 år. Forlængelse kan ske med et varsel på 1 måned og vil kun ske, hvis ikrafttræden af det udvidede producentansvar for emballage forsinkes.
Af konkurrencemæssige hensyn er Urbasers delpriser vedrørende tjenesteydelserne ikke angivet, men summen heraf er over udbudslovens tærskelværdi. Der henvises i den forbindelse til afsnit IV.1.1.
Del IV: Procedure
- Udbuddet er ikke omfattet af direktivet
Der er tale om en blandet kontrakt af 1) salg af en virksomhed, inkl. den ejendom, hvorfra virksomheden drives, og 2) køb af en tjenesteydelse i form af affaldshåndtering. Det er ARGOs vurdering, at de forskellige dele af kontrakten ikke objektivt kan adskilles, og at salget af selve virksomheden er kontraktens hovedformål. ARGO anser på den baggrund, at kontrakten er undtaget fra udbudspligt i medfør af udbudslovens § 26, stk. 4.
Det er ARGOs vurdering, at den blandede kontrakt ikke objektivt kan adskilles, idet det vil medføre væsentlige tekniske ulemper og økonomisk forringelse for ARGO og de ni ejerkommuner. Det vil således medføre en betydelig forringet købesum, hvis den blev solgt alene med et krav om, at der skulle udøves affaldshåndtering af en tredjepart de næste halvandet år. Desuden vil det medføre betydelige ekstraudgifter og væsentlige ulemper, hvis ARGO og de ni ejerkommuner skulle omstille al deres transport af affald til ét eller flere andre steder end Gadstrup Genbrugsanlæg. ARGO har valgt at sælge genbrugsanlægget nu, fordi de potentielle købere er ved at tilpasse deres virksomheder til de nye regler om udvidet producentansvar. Der er derfor betydelig risiko for, at der ikke er nogen købere til genbrugsanlægget, hvis ARGO først sælger anlægget, når reglerne er trådt i kraft.
Ved vurderingen af kontraktens hovedformål lægger ARGO for det første vægt på, at ARGO’s primære formål med salget er, at ARGO ikke har behov for Gadstrup Genbrugsanlæg inden for kort tid.
For det andet lægger ARGO vægt på, at tjenestydelserne er af accessorisk karakter, og at varigheden af tjenesteydelserne er kort. Dette understøttes af princippet i Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. november 2017 (GlaxoSmithKline Pharma A/S mod Statens Serium Institut og Sundhedsministeriet).
For det tredje lægger ARGO vægt på, at det ved forberedelsen af salget blev vurderet, at værdien af Gadstrup Genbrugsanlæg i meget høj grad ville overstige værdien af tjenesteydelserne. Dette har også vist sig at være korrekt.
Del V: Kontrakt-/koncessionstildeling
CVR-nummer: 32660533
Postadresse: Erhvervsparken 17
By: Gadstrup
NUTS-kode: DK Danmark
Postnummer: 4621
Land: Danmark
Del VI: Supplerende oplysninger
Postadresse: Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/klagenaevnet-for-udbud/
ARGO gør ved denne bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed brug af proceduren i § 4 i lov om Klagenævnet for Udbud (lov nr. 593 af 02.06.2016). ARGO vil på den baggrund ikke indgå kontrakt med Urbaser før efter udløbet af en frist på 10 kalenderdage regnet fra dagen efter offentliggørelsen af bekendtgørelsen i supplement til den Europæiske Unions Tidende. Indgives der inden for denne frist klage til Klagenævnet for Udbud vedrørende den påtænkte kontraktindgåelse, vil ARGO desuden ikke indgå kontrakten før Klagenævnet for Udbud har haft mulighed for at forholde sig til klagen.
En eventuel klage over ARGOs indgåelse af kontrakten med Urbaser skal ud fra dette indgives til Klagenævnet for Udbud inden for en frist på 30 dage efter, at ARGO har offentliggjort en bekendtgørelse om den indgåede kontrakt i supplement til den Europæiske Unions Tidende. Fristen regnes fra dagen efter, at bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: www.kfst.dk