Danske virksomheder og offentlige organisationer har aldrig haft adgang til så mange energidata som i dag. Fjernaflæste målere leverer forbrug på el, varme, vand og gas i høj opløsning. Alligevel ender mange data i systemer, hvor ingen kigger på dem, og potentialet for besparelser bliver ikke udnyttet.
Udfordringen er ikke mangel på data
Når energiansvarlige fortæller om deres hverdag, handler det sjældent om, at data mangler. Det handler om, at data ligger spredt hos forskellige forsyninger, i forskellige formater og hos forskellige kolleger. Før man kan analysere noget, skal tallene samles, kontrolleres og sættes i system.
Det er et tidskrævende arbejde, og det bliver ofte gjort i regneark, der kun én person forstår. Når den person skifter job eller går på ferie, går viden tabt, og arbejdet skal begynde forfra. Det gør energiarbejdet sårbart og svært at skalere, når organisationen vokser.
Det er det arbejde, et energi management system er bygget til at tage over. Data hentes automatisk fra målerne, valideres og samles ét sted, så tid kan bruges på at forstå forbruget i stedet for at finde det.
Validering er undervurderet
Data er kun så gode som deres kvalitet. En måler, der er gået i stykker, en aflæsning, der mangler, eller et forkert tal fra en forsyning kan give et skævt billede af forbruget. Hvis ingen opdager det, kan det føre til forkerte beslutninger eller et klimaregnskab, der ikke holder.
Derfor er validering en vigtig del af arbejdet med energidata. Det handler om at fange huller og fejl, før tallene bliver brugt, og om at kunne vise, hvor de kommer fra. Når data skal bruges til både økonomi og CO2-dokumentation, er sporbarhed ikke et luksusproblem, men et krav.
Fra forbrug til beslutninger
Når data er samlet, bliver det muligt at stille de spørgsmål, der fører til besparelser. Hvilke bygninger bruger mest i forhold til deres størrelse? Hvor stiger forbruget uden en forklaring? Hvad bruges der om natten, når ingen er der?
Benchmarking mod lignende bygninger, energimodeller, der tager højde for vejret, og alarmer ved afvigelser er nogle af de værktøjer, der gør det muligt at prioritere indsatsen. Pengene til energieffektivisering er begrænsede, og data viser, hvor de gør mest gavn.
Det er også data, der gør det muligt at følge op. Når et tiltag er gennemført, kan man se, om forbruget faktisk falder, og om besparelsen holder over tid. Uden opfølgning er det svært at vide, hvilke tiltag der virker, og hvilke der bare så gode ud på papiret.
Klimaregnskabet følger med
En stigende del af efterspørgslen efter energidata kommer fra klimarapportering. Kunder, banker og investorer spørger efter CO2-tal, og de store virksomheder er omfattet af CSRD. Når energiforbruget allerede er samlet og valideret, kan udledningen opgøres efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3 uden at starte forfra i et regneark.
Det betyder også, at klimaregnskabet kan opdateres løbende i stedet for at være et årligt projekt. Man kan følge udledningen måned for måned og se effekten af de tiltag, man gennemfører, i takt med at de bliver gennemført.
Platform og rådgivning hænger sammen
Det er tankegangen bag energi management med Enity, hvor energiovervågning, analyse og klimaregnskab ligger i samme platform. Den danske virksomhed, der tidligere hed EnergiData, har mere end 25 års erfaring med energidata og kombinerer platformen med energirådgivere, der hjælper kunderne med at omsætte data til konkrete tiltag.
Den kombination giver mening, fordi de fleste organisationer ikke har en fuldtids energiekspert. De har brug for et system, der gør det tunge arbejde automatisk, og for nogen at sparre med, når tallene skal fortolkes.
Hvem skal eje tallene?
Et af de spørgsmål, der ofte bliver overset, er, hvem i organisationen der har ansvaret for energidata. Når ansvaret er delt mellem drift, økonomi og bæredygtighed, risikerer man, at ingen rigtig følger op. De organisationer, der får mest ud af deres data, har typisk én person eller et lille team, der ejer tallene, holder øje med alarmerne og sørger for, at resultaterne bliver delt med resten af organisationen.
Data skal give handling
Energidata har først værdi, når de fører til en beslutning. Det kan være at justere driftstider, reparere en fejl eller prioritere en renovering. Jo mindre tid der går med at samle tallene, jo mere tid er der til at handle på dem. Og det er i handlingen, at både pengene og CO2-reduktionerne findes.
BREAKING