Transformerstationer, kabelvogne, solcelleparker og fjernvarmecentraler har i årtier været bygget op omkring olie. Transformerolie i stationerne, hydraulikolie i gravemaskinerne og diesel til nødgeneratorerne. De seneste år er der kommet en ny vare på hylderne i branchens depoter og værksteder: lithium-ion-batterier i stort set alle størrelser, fra håndværktøj og måleudstyr til batteripakker i servicebiler og de større moduler, der ender i stationære energilagre ved sol- og vindanlæg.
Det ændrer ikke kun på, hvad der kører ud fra depotet om morgenen. Det ændrer på, hvad der skal stå sikkert om natten. Et batteri, der lades op på en træhylde ved siden af kemikalieskabet, er ikke en praksis, ret mange driftschefer er stolte af, men det er stadig et syn, man møder i ældre bygninger, hvor indretningen er ældre end teknologien.
Lithium-ion-batterier adskiller sig fra blybatterier og nikkelbaserede batterier ved, at de indeholder en brændbar elektrolyt. Bliver en celle beskadiget, overopladet eller udsat for kraftig varme, kan den gå i det, der i fagsproget kaldes termisk løb, hvor varmen fra én celle sætter gang i nabocellerne. Risikoen er lille i hverdagen, men konsekvensen er stor, og derfor behandler flere og flere virksomheder opladning og opbevaring af batterier som en selvstændig disciplin med egne skabe, egne rutiner og en fast plads i bygningen.
Markedet for batteriskabe er fulgt med. Et batteriskab til professionelt brug er typisk bygget i stål med brandhæmmende isolering og ventilation, og mange modeller har stikkontakter indvendigt, så batterierne kan lades op bag lukket låge. Den danske leverandør Oliesug, der har kontor i Glostrup og lager i Næstved, har skabe til både kemikalier og lithium-ion-batterier med i et sortiment, der ellers er kendt for absorbenter, spildbakker og spildkits. Logikken er ligetil: Hvor spildbakken og olieskabet sikrer væskerne, sikrer batteriskabet den nye energibærer, og begge dele hører hjemme i den samme miljøsikring af et depot.
Placeringen betyder lige så meget som skabet. Et opladningsområde bør ligge væk fra flugtveje og væk fra de reoler, hvor olie, smøremidler og sprayflasker står. I praksis ser man ofte, at ladeområdet lægges tæt på en ydervæg med mulighed for udluftning, at større batteripakker lades op i dagtimerne, hvor der er folk i bygningen, og at defekte batterier straks sættes i karantæne i et særskilt skab eller en brandsikker beholder, indtil de kan afleveres til genanvendelse. Det er simple rutiner, som koster lidt disciplin og meget lidt i materiel.
Samtidig er olien ikke forsvundet. En transformer på en større station indeholder betydelige mængder olie, og ved servicearbejde, filtrering eller udskiftning er der altid en risiko for dryp og mindre spild. Her er det stadig spildbakker, opsamlingskar og absorbenter, der gør arbejdet. Det er almindelig praksis, at servicevogne medbringer et spildkit, så en mindre lækage ved et kabelskab eller en transformerstation kan håndteres på stedet af det mandskab, der alligevel er til stede, uden at skulle vente på andet udstyr.
Det samme gælder i sol- og vindparkerne. En vindmølle har hydraulik og gearolie i nacellen, og en større solcellepark har sin egen transformerstation og typisk en nødstrømsforsyning. Serviceteams, der kører rundt mellem anlæggene, arbejder ofte langt fra nærmeste værksted, og det er en af grundene til, at spildkits og mindre pakker med absorbenter er blevet standardudstyr i mange servicebiler på linje med førstehjælpskassen og brandslukkeren.
Fjernvarmeværkerne har deres egen version af samme virkelighed. Spidslastkedler kører ofte på olie, pumpestationer har gear og hydraulik, og i de store kedelhaller står der tromler med smøremidler og kemikalier til vandbehandling. Flere værker har de senere år fået batterilagre eller elkedler koblet på, og det betyder, at vagthavende driftsfolk nu skal forholde sig til både olie og batterier på det samme anlæg. Det løses sjældent med store investeringer, men med en gennemgang af, hvor tingene står, og hvad der ligger under dem.
Absorbenterne til den type opgaver har også udviklet sig. Hvor man tidligere ofte greb til granulat af forskellig oprindelse, findes der i dag absorbenter fremstillet af 100 procent naturlige materialer uden skadelige tilsætningsstoffer. Oliesug leverer blandt andet produkter til spild på vand baseret på træfibre, som nedbrydes naturligt. For et forsyningsselskab, der arbejder tæt på vandløb, søer og drikkevandsboringer, er det ikke et uvæsentligt argument, når udbuddet skal skrives, og det er samtidig et punkt, flere kommuner og forsyninger lægger vægt på i deres egne miljøredegørelser.
Indkøbsmæssigt er miljøsikring et område, hvor mange selskaber har vænnet sig til at købe stykvis og efter behov. Et skab her, en palle absorbenter der. Det fungerer, indtil den dag den interne sikkerhedsgennemgang spørger, hvor batterierne egentlig står om natten, og hvad der sker, hvis en palle med hydraulikolie vælter på lagergulvet. Derfor ser man i stigende grad, at større driftsorganisationer samler indkøbet hos en leverandør med et komplet sortiment fra forebyggelse til oprydning, så skabe, spildbakker, miljøcontainere og absorbenter følger samme standard på tværs af depoter og afdelinger.
Prisniveauet varierer meget med størrelse og brandklasse. Et mindre batteriskab til håndværktøj og enkelte batteripakker ligger i et helt andet leje end et stort skab til samtidig opladning af mange batterier, og mens et spildkit til en servicevogn typisk kan skaffes for nogle tusinde kroner, løber større miljøcontainere til udendørs opbevaring af tromler hurtigt op i et femcifret beløb. Beløbene er vejledende og afhænger af leverandør og udførelse, men det afgørende er sjældent prisen på det enkelte skab. Det afgørende er, hvad det koster, hvis skabet ikke står der.
Reglerne for opbevaring af brandfarlige væsker og kemikalier er velkendte for de fleste driftsorganisationer og følges som en selvfølge. For lithium-ion-batterier læner mange virksomheder sig op ad anbefalinger fra myndigheder og forsikringsselskaber og af leverandørernes vejledning, når de indretter ladeområder, og det er en god idé at få forsikringsselskabet med på råd tidligt, inden det første store batteriskab bestilles. Forsikringsselskaberne har ofte konkrete ønsker til placering og brandklasse, som er billigere at opfylde fra starten end at rette til bagefter.
Udviklingen går én vej. Antallet af batterier i branchen vokser med hver ny servicebil, hvert nyt stykke værktøj og hvert nyt energilager, der kobles på nettet. De depoter, der i dag sætter plads af til batterierne, bliver forbilledet for de andre om få år, og det er sandsynligt, at batteriskabet snart er lige så selvfølgeligt i et forsyningsselskabs værksted, som spildbakken under tromlestativet er det i dag.
BREAKING