ESG- og EPBD-krav får stadig større betydning for aktører i ejendomsbranchen. Nye regler stiller krav om dokumentation for både energiforbrug og mulige forbedringer i erhvervsejendomme. Det lovpligtige energimærke er et centralt værktøj, men afspejler ikke altid hele bygningens reelle ydeevne. Med skærpede EU-krav frem mod 2030 og 2033 skal investorer, asset managers og rådgivere kunne dokumentere, at de mindst energieffektive ejendomme bliver renoveret inden for fastsatte tidsrammer. Systematisk arbejde med mærkning, data og fremtidige tiltag kræver et samlet overblik pr. ejendom, og det er her ReData kommer ind i billedet.
Betydningen af energimærket for ejendomsporteføljer
Energimærket giver en standardiseret vurdering af bygningens energimæssige præstation. Det indeholder oplysninger om den aktuelle energiklasse, beregnet energiforbrug samt forslag til mulige forbedringer. Mærkningen er lovpligtig ved salg, udlejning eller nybyggeri og har normalt en gyldighed på op til 10 år. Ved større ombygninger eller ændret varmeforsyning kan det være nødvendigt med en ny vurdering før tid. Skalaen spænder fra A2020 som højeste klasse over A2015, A2010 og B ned til G. Er ejendommen offentligt ejet eller benyttet og over 250 kvadratmeter, skal mærket desuden fremgå synligt i bygningen.
Ifølge EU’s bygningsdirektiv (EPBD) skal 16 procent af de mindst energieffektive erhvervsbygninger være renoveret inden 2030 og 26 procent inden 2033. Derfor bliver energimærke i ejendomsbranchen et vigtigt redskab for aktører med større porteføljer. Mærkningen giver indsigt i, hvilke bygninger der kræver handling, og hvor det kan være mest hensigtsmæssigt at prioritere indsatsen. Direktivet er EPBD-recasten fra 2024, og fristen for national implementering udløb den 29. maj 2026. I juli 2026 åbnede EU-Kommissionen sager mod alle 27 medlemslande for manglende implementering. Hvert land fastsætter selv tærsklerne for de 16 og 26 pct. ud fra sin egen bygningsmasse.
Korrekt data og dokumentation
Selvom et aktuelt energimærke informerer om bygningens forventede energiforbrug, er det væsentligt at kende mærkets begrænsninger. En god rating betyder ikke nødvendigvis lavt faktisk forbrug, og ofte er der behov for supplerende analyser af driftsdata for at få et mere retvisende billede. Dette stiller krav til dataintegration og løbende opfølgning. Tal fra Energistyrelsen understreger opgavens omfang. I 2023 befandt 39 pct. af de energimærkede bygninger sig i klasserne D til G, et fald fra 46 pct. i 2019, men fortsat en anseelig del af bygningsmassen.
Det er centralt at samle relevante ESG-data for ejendomme ét sted. Dermed kan man hurtigt identificere, hvilke ejendomme i porteføljen der ligger blandt de dårligste 16 eller 26 procent ifølge EPBD-tallene. Samtidig bliver renoveringerne lettere at planlægge, når det fremgår, hvor langt den enkelte bygning befinder sig fra tærsklen.
Ved større transaktioner eller ændringer i driften bidrager opdateret dokumentation til en mere smidig proces. Risikoen for uforudsete forhold ved due diligence mindskes, og det bliver nemmere at dokumentere ESG-nøgletallene over for samarbejdspartnere.
Praktisk brug af ReData til ESG-krav
ReData giver overblik over erhvervsejendommes status i forhold til de kommende EPBD-grænser. For den enkelte ejendom viser platformen, om den ligger over eller under grænserne for de 16 pct. i 2030 og de 26 pct. i 2033, samt afvigelsens størrelse opgjort i kWh pr. m².
Porteføljen kan sorteres efter energiklasse, og der vises anbefalinger til næste skridt på hver enkelt ejendom. Dette gør det lettere at prioritere indsatsområder samt planlægge investeringer i renoveringer eller tekniske forbedringer på relevante adresser. Ved planlægningen bør nybyggeri inddrages, da alt nybyggeri skal være nulemissionsbygninger fra 2030 og offentligt ejet nybyggeri allerede fra 2028. Direktivet indfaser desuden gradvist krav om solenergianlæg på visse eksisterende erhvervsbygninger.
Både historiske data og løbende opdateringer giver et fast grundlag for beslutninger, hvad enten det gælder en større handel eller planlægning af driften. Direktivet forpligter desuden hvert land til at udarbejde en national renoveringsplan og indfører renoveringspas, der kan fordele en energirenovering i flere etaper. For ejendomme nær en af grænserne kan ESG-modulet i ReData beregne omkostningen ved at løfte energimærket med konkrete tiltag, investeringsbehov og forventet tilbagebetalingstid.
BREAKING