Det danske elmarked har ændret sig markant på relativt få år. Store udsving i elpriserne, flere variable elaftaler og en kraftig vækst i både elbiler og varmepumper har gjort strøm til noget, langt flere forbrugere aktivt forholder sig til.
Tidligere var elselskabet for mange bare den virksomhed, der sendte elregningen. I dag følger flere med i timepriser, abonnementer og forskellige pristillæg, før de vælger aftale.
Samtidig findes der langt flere produkter at vælge mellem. Det gør konkurrencen større, men betyder også, at det kan være vanskeligere at gennemskue, hvilken løsning der faktisk er billigst. Sammenligningstjenester som bedsteelselskaber.dk kan derfor bruges til at skabe et overblik over selskaber og forskellige typer elaftaler.
Elprisen fylder mere i danskernes bevidsthed
De store udsving på energimarkederne i starten af 2020'erne ændrede danskernes forhold til strøm.
Mange begyndte for første gang at følge elprisen fra dag til dag eller time til time. Apps, intelligente elmålere og forskellige tjenester gjorde samtidig informationen lettere tilgængelig.
Det har betydet, at strøm i højere grad er blevet en udgift, som forbrugerne aktivt forsøger at optimere.
Hvor vaskemaskinen tidligere blev startet, når vasketøjskurven var fuld, vælger nogle familier nu at vente til de billigere timer. Elbilen kan automatisk begynde opladningen om natten, mens varmepumper og andre installationer i stigende grad kan styres intelligent.
Udviklingen gør selve elprisen vigtig, men den ændrer også kravene til elselskaberne.
Fra fast pris til mere dynamiske aftaler
Variable elaftaler er blevet almindelige på det danske marked.
Her følger prisen typisk udviklingen på elmarkedet, så strøm kan være billig på ét tidspunkt af døgnet og betydeligt dyrere få timer senere.
Det passer godt til den måde, mange moderne hjem bruger strøm på.
|
Forbrug |
Mulighed for at flytte forbruget |
|
Elbil |
Stor |
|
Opvaskemaskine |
Stor |
|
Vaskemaskine |
Stor |
|
Tørretumbler |
Stor |
|
Varmepumpe |
Delvis |
|
Madlavning |
Begrænset |
|
Almindelig elektronik |
Begrænset |
Særligt opladning af elbiler kan flyttes til de billigere timer uden større betydning for familien.
Hvis bilen alligevel står parkeret fra klokken 18 om aftenen til klokken 7 næste morgen, er det sjældent nødvendigt, at opladningen starter med det samme.
Elbiler gør forskellen mellem elaftaler større
Antallet af elbiler på de danske veje er steget markant, og det påvirker også strømforbruget i hjemmet.
En husstand, der tidligere brugte 3.500 kWh om året, kan få et væsentligt højere forbrug, når bilen begynder at blive opladet hjemme.
Det betyder samtidig, at små prisforskelle får større betydning.
En forskel på 10 øre pr. kWh svarer ved et årligt forbrug på 3.500 kWh til omkring 350 kroner.
Ved et samlet forbrug på 10.000 kWh er forskellen omkring 1.000 kroner.
For familier med både elbil og varmepumpe bliver det derfor mere relevant at se på elselskabets tillæg til markedsprisen.
Abonnementer får mindre betydning ved højt forbrug
For en husstand med lavt strømforbrug kan det månedlige abonnement være en af de vigtigste faktorer.
Et abonnement på 59 kroner om måneden koster 708 kroner om året.
Bruger husstanden kun 2.000 kWh strøm, svarer abonnementet isoleret set til mere end 35 øre pr. kWh fordelt over det årlige forbrug.
For en familie, der bruger 12.000 kWh, bliver det faste abonnement relativt mindre vigtigt.
Til gengæld bliver prisen pr. kWh og selskabets eventuelle tillæg mere afgørende.
Derfor kan to forskellige elaftaler begge være attraktive – bare for forskellige typer kunder.
Flere kigger på den samlede pris
En af de væsentligste ændringer på elmarkedet er, at forbrugerne i stigende grad er blevet opmærksomme på, at spotprisen kun er én del af regningen.
Elselskabet kan blandt andet opkræve:
- abonnement
- tillæg pr. kWh
- handelsomkostninger
- betalingsgebyrer
- andre administrationsomkostninger.
Derudover indeholder elregningen netbetaling og afgifter, som ikke nødvendigvis ændrer sig, fordi kunden vælger et andet elselskab.
Det kan derfor være misvisende kun at sammenligne den pris, der fremhæves i en annonce.
Den relevante sammenligning er i stedet, hvor meget kunden forventes at betale samlet over eksempelvis et år.
Forbrugerne forventer mere gennemsigtighed
Det danske elmarked har tidligere fået kritik for komplicerede prismodeller og tilbud, der kunne være vanskelige at gennemskue.
Forbrugernes øgede fokus på elpriser betyder samtidig, at gennemsigtighed er blevet et konkurrenceparameter.
Det skal helst være nemt at se:
- hvad abonnementet koster
- hvor stort tillægget til spotprisen er
- om der er bindingsperiode
- hvor længe en introduktionspris gælder
- hvad kunden betaler efter kampagneperioden.
Det gør det lettere at sammenligne forskellige selskaber på ens vilkår.
Teknologi bliver en større del af produktet
Tidligere var selve leveringen af strøm den centrale ydelse.
I dag konkurrerer elselskaberne også på teknologi.
Mange kunder forventer adgang til en app, hvor de kan følge deres strømforbrug og se aktuelle priser. Andre ønsker integration med elbilens ladeboks eller automatiske funktioner, der flytter opladningen til de billigste tidspunkter.
For familier med stort strømforbrug kan den slags funktioner være mere værdifulde end en mindre introduktionsrabat.
Udviklingen peger derfor i retning af, at elselskaber i højere grad kommer til at konkurrere på en kombination af pris, data og intelligent styring.
Solceller ændrer også forbrugsmønsteret
Flere boligejere producerer selv en del af deres elektricitet gennem solceller.
Her bliver spørgsmålet ikke kun, hvornår strømmen er billigst, men også hvornår husstanden selv producerer elektricitet.
Det kan eksempelvis være fordelagtigt at starte vaskemaskinen eller oplade bilen på tidspunkter, hvor solcellerne producerer meget strøm.
Med et hjemmebatteri bliver mulighederne endnu større, fordi elektricitet kan lagres og bruges senere.
Denne udvikling kan på sigt gøre danskernes elforbrug langt mere fleksibelt.
Det bedste valg afhænger i stigende grad af husstanden
Udviklingen på elmarkedet gør det vanskeligere at udpege én type elaftale som den bedste for alle.
En person i en mindre lejlighed kan have mest glæde af en simpel aftale uden månedligt abonnement.
En børnefamilie med stort strømforbrug kan i stedet fokusere på et lavt tillæg pr. kWh.
En familie med elbil kan lægge vægt på intelligent opladning, mens en boligejer med solceller kan have helt andre behov.
Valget af elselskab bliver derfor mere individuelt, i takt med at måden danskerne producerer og bruger elektricitet på ændrer sig.
Konkurrencen om elkunderne bliver hårdere
Når kunderne bliver bedre til at sammenligne priser og lettere kan skifte selskab, bliver det også vanskeligere for elselskaberne at fastholde kunder alene gennem vaner.
Selskaberne skal i højere grad kunne forklare, hvorfor netop deres aftale er attraktiv.
Det kan være gennem lavere priser, en enkel prisstruktur, grøn strøm, bedre digitale værktøjer eller services målrettet elbilsejere.
Elmarkedet bevæger sig dermed fra et marked, hvor mange kunder sjældent tænkte over deres leverandør, til et marked hvor elselskabet i højere grad vælges aktivt.
For forbrugerne betyder det flere muligheder. Men det betyder også, at det giver mening løbende at kontrollere, om den elaftale, man allerede har, fortsat passer til husstandens forbrug.
BREAKING