Der er ingen tvivl om, at 5G‑internet ikke længere bare er en nyhed eller en nicheløsning – det er blevet et regulært alternativ til bredbåndet i hjemmet. Flere og flere danske husstande rykker over på 5G, fordi det er fleksibelt, hurtigt og kræver minimal installation. Hvis du overvejer at springe med på bølgen, er det en god idé at kende de udbydere, du har på markedet.
Nogle af dem kender du muligvis i forvejen, fordi de også har andre produkter, eller fordi de er mere aggressive i deres markedsføring, mens andre kan være nye, men alligevel en overvejelse værd som din næste internetudbyder.
Vi vil ikke presse dig til at vælge den ene udbyder over den anden, men vi vil anbefale, at du undersøger markedet, så du får den allerbedste løsning til dig, din familie og din husstand. Herunder kan du se en liste over udbydere, som alle har det tilfælles, at de har 5G som en del af deres produktpakke. Listen er ikke i prioriteret rækkefølge:
- YouSee
- Telia
- Telenor
- 3
- Telmore
- Oister
- CBB Mobil
- CallMe
- Eesy
- Duka
- Norlys
- Greentel
- Fastspeed
- Hiper.
Vær opmærksom på, at listen kan udvides, efterhånden som der kommer nye udbydere til. Det danske internetmarked er nemlig meget konkurrencepræget, og der kommer ofte nye aktører til, som kæmper om din og andre kunders gunst.
Hver af disse udbydere har sine egne styrker: Nogle er store og landsdækkende med masser af ressourcer og kundeservice i baghånden, mens andre er mindre og måske billigere, men stadig godt med. Og selvom de alle leverer 5G, kan der være forskel på, hvor godt netværket fungerer på din adresse. Den specifikke dækning afhænger af ting som masteplacering, antennetype og lokal dækning. Er du for eksempel placeret mellem to master, kan det have betydning for, hvor godt du oplever signalet.
Hvis du vil gøre dig selv en tjeneste, så tjek lige dækningskortet for din adresse hos et par af de udbydere, du kan overveje. Sammenlign derudover routervilkår, binding og pris, for selvom 5G lyder simpelt, når man bare skal sætte et SIM-kort i routeren og routeren til en stikkontakt, er det stadig en teknisk løsning, hvor placering og netværksvalg spiller en rolle.
Så ja, 5G‑internet har i dén grad sat sit præg på markedet – og med så mange aktører kan du i princippet få en løsning, der passer lige til dig. Det handler bare om at vælge den rette udbyder, der leverer ydelsen på din adresse og til en pris, du finder attraktiv. Derudover har mobilt bredbånd også den fordel, at det netop er mobilt, så du kan tage det med dig, hvis du for eksempel skal i sommerhus. Så længe routeren har adgang til en sendemast, har du adgang til internettet.
Hvis du vil læse endnu mere om internetudbydere i Danmark, kan du gøre det lige her.
