23948sdkhjf

Hvorfor svinger kWh-prisen så meget lige nu?

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Undrer du dig også over, hvorfor der ind imellem kan være så store udsving i strømprisen? Prisen på strøm går op og ned hele tiden, og i denne artikel dykker vi ned i det foranderlige elmarked. Du kan både blive klogere på, hvad kWh-prisen egentlig dækker over, og hvorfor prisen på strøm oplever store udsving i perioder.

Annonce fra NRGi

Hvad er kWh-prisen?

Inden vi dykker dybere ned i elprisens store udsving, er det væsentligt at slå fast, hvad kWh egentlig betyder. kWh er en forkortelse af kilowatttime. Det er måleenheden for dit elforbrug, og kWh-prisen er dermed dén pris, du betaler for strømmen, du bruger i dit hjem. Det vil altså sige, at hver gang du tænder for lyset eller fjernsynet, så stiger dit samlede elforbrug og dermed også dit kWh-forbrug.

Udbud og efterspørgsel påvirker prisen

Der er en række faktorer, der påvirker din kWh-pris, og én af de væsentligste faktorer er udbud og efterspørgsel. Udviklingen i elprisen er nemlig i høj grad bundet op på, hvor meget strøm, der er til rådighed, og hvor meget strøm der er behov for. Hvis der er høj efterspørgsel efter el, og udbuddet er lavt, vil prisen typisk stige, og hvis efterspørgslen er lav, og der er overskud af el på markedet, vil prisen typisk falde. Dette gælder dog ikke, hvis du har en fast pris på din elaftale.

Udbuddet og efterspørgslen bliver påvirket af en række faktorer, der gør, at markedsprisen svinger hver eneste dag og hver eneste time. Og netop af denne grund kan det være svært at sige, hvad den helt præcise kWh-pris er. Elprisen er blandt andet afhængig af prisen på den nordiske elbørs, og nedenfor dykker vi ned i, hvilke faktorer der også påvirker udbud og efterspørgsel - og dermed også din kWh-pris.

Sådan påvirker vind og vejr prisen

En væsentlig faktor for udbuddet er vind og vejr, og i Danmark kommer en stor del af strømproduktionen nemlig fra vindmøller. Vindmøller kræver naturligvis vind for at kunne producere strøm, så når det blæser meget, falder kWh-prisen typisk, mens vindstille perioder typisk resulterer i en stigning af kWh-prisen.

Det er ikke kun vejret herhjemme, der har en betydning for el- og kWh-prisen i Danmark. En stor del af vores strøm kommer nemlig fra vandkraftværker i Norge og Sverige, og disse kraftværker er afhængige af vandstanden i de norske og svenske elve. Og vandstanden afhænger af både nedbørmængde og smeltevand, og begge dele har der været mangel på i den seneste tid. Mængden af vand i de nordiske vandreservoirer påvirker derfor ligeledes din kWh-pris.

Stigende kul- og gaspriser giver stigende elpriser

kWh-prisen afhænger også af prisudviklingen på blandt andet kul og naturgas, da vi også bruger disse fossile brændsler til at producere strøm. Situationen i Ukraine har især medført usikkerhed og svingende energipriser, og siden krigen brød ud, har der været en stigende efterspørgsel på både kul og gas. Og når prisen på disse brændsler stiger, så stiger el- og kWh-prisen altså også. På den måde har de høje prisstigninger på kul og gas også en direkte effekt på kWh-prisen.

Send til en kollega

0.015