Projektingeniør
Har du en baggrund som elektriker og motiveres du af at omsætte PLC-programmering til solide automationsløsninger, der skaber værdi for kunden? Kan du tage ansvar for egne serviceprojekter og drive dem helt i mål? Så er du måske vores nye projektingeniør i Vrå. Hos Init får du frihed under ansvar, tæt kundekontakt og en varieret hverdag med serviceprojekter fra start til slut.
Om stillingen
Som projektingeniør hos Init får du en selvstændig og varieret hverdag, hvor du arbejder med serviceprojekter hos vores kunder på tværs af forskellige brancher som produktion, energi og aqua.
Du er i tæt dialog med kunderne og driver selv dine serviceprojekter fra start til slut– fra fejlfinding og afklaring af behov til løsning, test og aflevering. Du bliver en vigtig sparringspartner for vores kunder og får mulighed for at arbejde med forskellige automationsløsninger og teknologier.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Design, programmering og implementering af PLC-, HMI- og evt. SCADA-styrede løsninger på proces- og maskinanlæg
- Test, fejlfinding, vedligeholdelse og optimering af eksisterende programmer og udstyr
- Udvikling og dokumentation af tekniske beskrivelser
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektriker og minimum 3 års erfaring med PLC-programmering fra en lignende rolle. Erfaring med Siemens TIA Portal eller Allen-Bradley er et plus.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med at løse serviceopgaver og drive mindre serviceprojekter selvstændigt
- Har erfaring med maskin- og procesanlæg i industrien
- Er selvkørende, struktureret og trives med en selvstændig hverdag
- Kan kommunikere godt på både dansk og engelsk med kolleger, kunder og leverandører
- Har du også kendskab til SCADA eller Fanuc er det en fordel.
Hvorfor blive en del af Init?
Hos Init får du en rolle, hvor din el- og automationserfaring kommer i spil. Du arbejder tæt på teknikken og får mulighed for at udvikle dig inden for automation og projektarbejde. Du vil opleve:
- En rolle med stor indflydelse og ejerskab for egne opgaver og serviceprojekter
- Høj grad af frihed under ansvar i tilrettelæggelsen af dit arbejde
- En varieret hverdag med forskellige projekter og kunder
- Kompetent sparring fra dygtige kolleger
Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation.