Vil du arbejde med avanceret elektronik og sikkerhedssystemer?
Vi søger en teknisk medarbejder med sans for detaljer til vores produktion i Farum. Hos Geopal System A/S udvikler og producerer vi avancerede gasalarmsystemer, der beskytter liv og arbejdspladser over hele verden. Vi søger nu en dygtig og detaljeorienteret tekniker til vores produktionsteam i Farum, en kollega, der brænder for elektronik og præcision.
Om jobbet
Som en del af vores dedikerede produktionsteam får du ansvar for samling, montage, test og kalibrering af vores avancerede gasdetektorer og alarmsystemer.
Du bliver en vigtig del af kvalitetssikringen og bidrager til at sikre, at vores produkter lever op til de høje standarder, som Geopal er kendt for.
Dine primære opgaver vil være:
- Du håndter slutsamling af vores produkter fra A til Å
- Montage, test og kalibrering af gasdetektorer og alarmsystemer
- Dokumentation og kvalitetssikring i samarbejde med den tekniske afdeling
- Deltagelse i produktmodning og procesforbedringer
- Klargøring af kundespecifikke løsninger og mindre serier
Produktionen omfatter primært slutsamling samt test og kalibrering, mens print og halvfabrikata leveres af underleverandører.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som fx el-tekniker, elektronikmekaniker, automatiktekniker, instrumenttekniker eller en anden relevant teknisk uddannelse.
Det vigtigste er, at du har flair for elektronik, arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og trives i et miljø med varierede opgaver og høj præcision.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er nysgerrig, ansvarlig og har øje for detaljer
- Arbejder fokuseret og systematisk, også i travle perioder
- Bidrager positivt til samarbejdet i teamet
- Trives med at tage initiativ og løse opgaver på tværs af fagområder
Da vi leverer til kunder med høje sikkerhedskrav, skal du kunne fremvise en ren straffeattest.
Om Geopal
Geopal System A/S er en dansk familieejet virksomhed, der udvikler, producerer og servicerer avancerede gasdetektions- og alarmsystemer.
Vores løsninger bruges globalt i miljøer med høje krav til sikkerhed, pålidelighed og kvalitet.
Vi er en agil virksomhed med flad struktur og korte beslutningsveje, hvor samarbejde, tillid og faglig stolthed er i centrum.
Vi er ca. 30 medarbejdere og holder til i nyrenoverede lokaler i Farum. Du kommer til at være en del af vores dedikerede produktionshold på 6. Dette er en nyoprettet stilling, da vi har vokseværk
Vi tilbyder
- En fleksibel hverdag med afvekslende og tekniske opgaver
- Gode ansættelsesvilkår, inkl. pension og sundhedsordning
- Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Mulighed for indflydelse og udvikling i en virksomhed med fokus på kvalitet og sikkerhed
Vi forventer at tage samtaler i starten af august, da vi holder sommerferie.