Driftsleder - Outrup Biogas

Er du klar til at tage ansvar – og trives du med frihed til selv at finde løsninger?
Hos Outrup Biogas søger vi en driftsleder, der både kan og vil tage ejerskab over den daglige drift. Du får stor selvstændighed, beslutningskompetence og mulighed for at forme driften i en virksomhed i vækst med fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.
Dine primære arbejdsområder:
- Overordnet ansvar for den daglige drift, produktion og overvågning af biogasanlægget
- Ledelse og koordinering af anlæggets driftsteknikere
- Planlægning og opfølgning på vedligehold og reparationer
- Optimering af anlæggets ydeevne og processer
- Sikring af bemanding og deltagelse i vagtordning
- Direkte reference og dialog med direktøren
Om dig:
Du er typen, der tager ansvar naturligt – og som motiveres af at få frihed til at gøre tingene rigtigt. Du trives med både praktiske og ledelsesmæssige opgaver og holder hovedet koldt, når der opstår udfordringer.
Vi forestiller os, at du har:
- En teknisk baggrund, fx maskinmester, elektriker, mekaniker, produktionsteknolog, smed el.lign.
- Erfaring med drift af tekniske anlæg – gerne fra biogas eller anden procesindustri, men ikke et krav
- Lyst til eller erfaring med ledelse
- Gode samarbejdsevner og evnen til at motivere dine kollegaer
- Kendskab til processtyring, overvågning og IT-systemer
- En struktureret, initiativrig og løsningsorienteret tilgang
- Flydende dansk og kan begå dig på engelsk
Vi tilbyder:
- En central rolle i en virksomhed i udvikling
- Stor frihed til at planlægge og tage beslutninger
- Mulighed for at præge og udvikle både drift og processer
- Høj grad af tillid og ansvar – vi tror på, at du ved, hvordan arbejdet bedst løses
- En arbejdsplads med fokus på grøn energi og bæredygtighed
- Dygtige og engagerede kollegaer
- Uformel og flad organisation
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og sundhedsforsikring
Vigtigt: Du skal kunne indgå i anlæggets vagtordning. Det er derfor en forudsætning, at din bopæl ligger maks. 30 minutters kørsel fra anlægget.