23948sdkhjf
Del siden
Job

QC- & PTA-tekniker

Actulux’ passion er at redde liv og forbedre sundheden med best-in-class elektriske åbningssystemer til brand- og komfortventilation. Vi vækster fortsat og til vores nye fabrik i Støvring, søger vi nu en erfaren QC- & PTA tekniker, der kan bidrage til vores fortsatte udvikling og styrke vores kvalitetskontrol og PTA-funktion.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Jobbet
Sammen med vores lederteam bliver din hovedopgave at udvikle, optimere og drifte vores kvalitetsstyringssystem og egenkontrol samt gennemføre forbedringer, der bidrager til produktionsoptimeringer.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Implementering og drift af QC-systemer, herunder udvikle og vedligeholde kvalitetskontrolprocesser for at sikre, at alle produkter overholder interne og eksterne standarder.
  • Udføre inspektioner og indgangskontrol på råvarer, mellemprodukter og færdige produkter for at sikre kvaliteten.
  • Træne og vejlede kollegaer i korrekt udførelse af indgangskontrolprocedurer.
  • Udarbejde rapporter og dokumentation over inspektioner, testresultater og kvalitetsproblemer.
  • Reklamationsbehandling og fejlanalyse, herunder implementere korrigerende handlinger for at minimere risikoen for fremtidige fejl.
  • Identificere og implementere forbedringer i produktionsprocesserne for at øge effektiviteten og reducere fejl.
  • Arbejde tæt sammen med produktionsteamet og andre afdelinger for at identificere og løse kvalitetsproblemer yde teknisk support til produktion og udvikling.

Om dig
Da hovedparten af arbejdsområdet omfatter kvalitetsstyring, er det vigtigt, du har erfaring med de nævnte opgaver fra en produktionsvirksomhed og har det nødvendige metodeapparat indenfor kvalitetssikring. Du er handlekraftig og kan via dialog og samarbejde omsætte dine idéer til praksis. Du har kendskab til ISO 9001 og er en rutineret bruger af IT samt erfaring med at implementere og drifte QC-systemer som en del af et ERP-system som f.eks. Business Central. Du har en teknisk baggrund og evt. en uddannelse som produktionsteknolog, maskinmester eller procesoperatør. Sprogligt er du flydende i dansk og engelsk.

Actulux tilbyder
Actulux tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en international vækstvirksomhed, hvor trivsel, engagement og fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen. Vi tilbyder et stærkt fællesskab, som vi i dagligdagen beskriver som ”Actulux-ånden”, der bygger på værdierne innovation, initiativ, relationer og respekt. Vi arbejder på at være en attraktiv arbejdsplads, der er værd at følge for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vores nye og let tilgængelige domicil i Støvring på 7000 kvm bidrager også til et godt arbejdsmiljø. Tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning via knappen nedenfor.

Actulux A/S
9530 Støvring
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål så kontakt HR-chef, Peter Overby, på tlf. 41 67 81 80 eller po@actulux.com. Henvendelser behandles løbende.

Søg job

Send til en kollega

0.047