23948sdkhjf
Del siden
Job

Er du Mouritsens nye servicetekniker?

Har du en solid teknisk erfaring og en håndværksmæssig uddannelse som eks. elektriker, elektromekaniker, automekaniker eller lignende, med en analytisk tilgang til løsning af opgaver og fejlsøgning, og ønsker du en udfordrende og spændende hverdag i en vækstvirksomhed - så er det måske dig, vi står og mangler.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Vejle Kommune

Vi har travlt og søger derfor endnu en dygtig servicetekniker til at indgå i vores team af dygtige og erfarne serviceteknikere, der på nuværende tidspunkt består af 8 teknikere. Du vil hovedsageligt udføre dit arbejde på vores værksted i Vejle.

Om jobbet

Som servicetekniker hos os får du et meget selvstændigt job, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Foretage vedligehold, forbedringer og fejlsøgning på udstyr, værktøj og bygninger.
  • Udføre serviceydelser indenfor opsætning, drift af udstyr, service, vedligehold og reparationer.
  • Dokumentation i forbindelse med vedligehold, forbedringer og fejlsøgning på udlejningsudstyr.
  • Opbygning og montage i forbindelse med nyt udstyr og udarbejde dokumentation på dette.
  • 30 -50 rejsedage om året.

 

Din faglige profil

Vi forestiller os, at du har en teknisk håndværksmæssig uddannelse som eks. elektriker, elektromekaniker, automekaniker eller lignende, men det vigtigste er, at du kan favne bredt og løse mange forskellige opgaver indenfor montage, vedligehold og fejlsøgning i relation til både elektrisk og mekanisk udstyr.

At arbejde med kvalitetsledelse, dokumentation og gængse IT-systemer falder dig naturligt, og vi forestiller os at du har erfaring fra en teknisk virksomhed, gerne indenfor overfladebehandling, men dette er ikke et krav. Har du viden om ATEX-direktiver, er det også en fordel.

Foruden dansk behersker du engelsk i skrift og tale.

 

Din personlighed

Vi forventer at du er:

  • Positiv og engageret med ”gå-på” mod
  • Samarbejdsorienteret
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Systematisk og struktureret
  • Fleksibel, da der kan forekomme overarbejde og skiftende arbejdstider i forbindelse med jobbets udførelse

 

Vi tilbyder

Du tilbydes et job med en spændende og afvekslende hverdag i en vækstvirksomhed, hvor du vil få et tæt samarbejde med erfarne kolleger i et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø

Se hvordan det er at arbejde i serviceteknikerteamet hos Mouritsen her.

Mouritsen A/S
Lanciavej 13
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30207955
P nummer: 1012967787

Kontaktperson

KG
Kuno Garbrecht
mail@mouritsen.com

Arbejdssted

Mouritsen A/S
Lanciavej 13
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Hvis du synes, jobbet lyder interessant, så send din ansøgning via jobindex Quickapply

Bemærk venligst, at kun ansøgninger modtaget ad denne vej vil blive behandlet og taget med i betragtning.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning til os hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte workshop manager, Kuno Garbrecht på tlf. 40292033

Søg job

Send til en kollega

0.079