Servicetekniker til servicering og reparation af specialværktøj
Vi har travlt på vores værksted og søger derfor netop nu tre serviceminded og dygtige serviceteknikere indenfor hydraulisk specialværktøj, håndværktøj og pumper.
Servicetekniker til servicering og reparation af specialværktøj
Er du uddannet inden for jern og metal, som skibsmontør, mekaniker, industritekniker eller har du en håndværksmæssig baggrund med interesse for f.eks. hydraulik og el, og har du lyst til at være en del af et team, der spiller en afgørende rolle for udbygningen af vores område inden for servicering af primært hydraulisk specialværktøj, så kom frisk og søg stillingen.
Dine primære opgaver er,i samarbejde med dine kollegaer at servicere, reparere og vedligeholde forskelligt hydraulisk og elektrisk udstyr, vi dagligt har igennem vores værksted.
Du er kollegaen, der har et godt ”mind-set” for god kvalitet, du er en afslutter og arbejder systematisk. Samtidig er det vigtigt, at korrekt og fyldestgørende dokumentation er en naturlig del af jobbet for dig.
Du kommunikerer på dansk og engelsk i både skrift og tale, og du er fortrolig med brugen af en PC, og evner at bruge de IT-programmer som er tilgængelige, og som du selvfølgelig vil blive oplært i.
Hvem vi er og hvad vi også tilbyder
Vi har en flad organisation, hvor ledelsen aktivt deltager som sparring i organisationen. Dine tætteste kollegaer er et godt mix af rutinerede og nyuddannede teknikere, alle med godt humør - og det giver det perfekte miljø for at skabe gode resultater.
Vi har en aktiv personaleforening med populære aktiviteter, og en kantineordning der omfatter både morgenmad og frokost.
Derudover nyder vi alle godt af at gå på tidlig weekend, til middag om fredagen, hvorimod vi har lidt længere dage de øvrige ugedage. Sundhedsforsikring er selvfølgelig også inkluderet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stephan Kranz på telefon 3060 6739.
Tiltrædelse skal gerne være hurtigst muligt, men vi venter også på den helt rette kollega. Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning. Stillingen vil blive taget af så snart vi har en ansættelseskontrakt i hus.