Udekørende servicetekniker - Nordjylland
Har du teknisk snilde og er du serviceminded? Så står vi måske og mangler lige netop dig! Hos Gibotech slipper vi nemlig ikke en automationsløsning, når først den er leveret og installeret. En vigtig fordel for vores kunder er vores service og løbende vedligehold. Derfor søger vi endnu en servicetekniker til vores Serviceafdeling.
Serviceafdelingen består af en stor gruppe udekørende serviceteknikere samt fire administrative medarbejdere. Nogle serviceteknikere er dedikerede til CNC-maskiner og industrimaskiner, andre til robotter, automatiske anlæg og maskiner.
Dine væsentligste opgaver bliver:
- At servicere robotanlæg og CNC-maskiner ved alle vores kunder. Generelt i midt- og Nordjylland, men også med afstikkere til resten af Danmark, Tyskland, Sverige og Norge etc.
- At lave fejlfinding på automatiske anlæg: elektrisk, mekanisk, pneumatisk.
- Fejlfinding på elektriske komponenter fra Sick, Rockwell, Festo og mange andre, samt fejlfinding på PLC styringer og robot styringer fra Rockwell, Omron, Fanuc, Kuka og lign.
- Installation af nye anlæg, både hospital og industri.
Hvem er du?
- Du er uddannet elektriker, automatiktekniker, automationsteknolog eller lign.
- Du har praktisk erfaring med elektronik og automation på store anlæg.
- Du har erfaring med at udføre forbyggende vedligehold samt reparationer og dokumentation af dette.
- Du har meget gerne erfaring med Rockwell, Fanuc, Kuka, og Festo- produkter og software samt Sick-produkter og software.
- Du skal selv kunne aflægge rapport efter endt service, og derfor skal du kunne bruge Microsoft Office - og gerne Microsoft Field Service Management.
- Det er derfor også en fordel, hvis du har et godt IT-brugerniveau, da du ofte står alene på sitet – dog er servicekontoret eller support teamet altid bag dig.
- Du har gode sprog egenskaber i Tysk og Engelsk
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:
- Godt kan lide at gå direkte fra den ene opgave til den anden og trives med vekslende pres og skiftende arbejdsopgaver.
- Tager ejerskab og udviser passion for dine opgaver samt følger dem helt til dørs.
- Har teknisk flair.
- Er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst.
- Er organiseret i din opgaveløsning og kan planlægge din dag.
- Sætter en ære i at yde den bedste service.
- Trives med rollen som supporter og bindeled mellem flere afdelinger og kunder.
- Er typen, som både kan arbejde alene og i teams.
- Er bosiddende i Nordjylland og har B kørekort.
- Er typen, der har et smil på læben og har lyst til at gøre en forskel over for vores kunder.
Du får:
- Et udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Plads i en sikker virksomhed i stærk vækst, med særdeles gode fremtidsperspektiver.
- Cirka 150 engagerede kollegaer i et uformelt miljø.
- En fuldtidsstilling på Dansk Industris Overenskomst med attraktiv Lokalaftale.
- Gode og stabile kollegaer, som kan supportere dig fra serviceafdelingen i Odense.
- Bil, PC og telefon stillet til rådighed.
Vi har domicil i Odense, tæt på motorvej E20.