23948sdkhjf
true

Koordinator til flistransport

Har du en energisk og løsningsorienteret profil, og har du flair for at koordinere? Så har vi et spændende og varieret job inden for transport og logistik af biomasse i landets største virksomhed inden for skovbranchen.
Oprettet
Ansøgningsfrist
9. marts 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Jobbet - ganske kort:
Du får ansvaret for den primære driftsudførelse af flistransport fra skov til varmeværk og den daglige kommunikation med vognmænd og flishugningsentreprenører i Østdanmark. Du vil i tæt samarbejde med nærmeste leder have løbende dialog med varmeværker og kunder om mængder og leveringsplaner.

Dine nye kolleger:
Du bliver en del af Skovregion Østdanmark med udgangspunkt i Sorø – og dermed en del af et engageret team, hvor tonen er åben og uformel. Teamet består af seks skovfogeder, som forvalter skov, en driftsleder, som håndterer flisindkøb og driftsafvikling for flis (nærmeste foresatte) samt en regionschef.

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?
"Vi er en stor organisation, hvor jeg har mange kolleger i mit netværk. Samtidig oplever jeg, at vores faste aftaler og projektløsninger inden for skovforvaltning bliver efterspurgt, fordi der er stor tillid til vores rådgivning og maskinløsninger. Den kombination giver mig daglig jobglæde," siger skovfoged Lars Bjerre Hansen.

JOBBET INDEBÆRER BL.A., AT DU:

  • står for daglig koordinering af kørsel med flis
  • udformer sæson- og ugeplaner til vognmænd og flishugningsentreprenører i tæt dialog med dit team
  • forhandler transportkontrakter på plads med vognmænd
  • deltager i kontraktforhandlinger med flishugningsentreprenører

DU MOTIVERES AF:

  • Stort flow i din arbejdsdag med mange bolde i luften (som du forstår at gribe igen)
  • Holdpræstationer, hvor du formår at motivere holdet omkring dig til at løfte i flok
  • Detaljeret planlægning af daglig driftsafvikling (også selvom planerne ændres løbende)
  • Daglig og hyppig kommunikation med et stort netværk af samarbejdspartnere både via mail og telefon
  • Arbejdsuger, hvor du primært er på kontoret, men også tilsyn med opgaver i skov og ved terminaler

VI FORVENTER, AT DU:

  • har brancheerfaring som kørselsleder, koordinator, planlægger, disponent el.lign. fra transportbranchen
  • har flair for IT og hurtigt behersker nye systemer
  • kan kommunikere tydeligt med alle omkring dig i en åben og ærlig dialog
  • drives af at få driftsplaner til at gå op i en højere enhed sammen med dit team
  • trives med en til tider hektisk hverdag
  • er udadvendt, kan arbejde selvstændigt og tager initiativ


VI TILBYDER DIG:
Et spændende job med reference til den lokale driftsleder, hvor du hurtigt får ansvar for flistransport og logistik.
Du får mulighed for at sætte dit præg på både transport og drift. Du bliver en del af branchens bedste arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kolleger, som brænder for deres arbejde, og du opnår et stort fagligt netværk lokalt og på landsplan. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer. Løn forhandles individuelt. Dit udgangspunkt vil være på vores kontor i Sorø.
Du vil blive en del af en virksomhed i vækst, hvor vi arbejder efter visionen: ”Vi bygger en bæredygtig fremtid – med naturen som partner”.

Sådan ansøger du

ANSØGNING
Er du interesseret i stillingen, så klik på knappen herunder og søg.

Kontaktperson:
Jens Brandbyge
+45 24 62 55 34
Flisdriftsleder

Vi forventer at afholde samtaler:
1. samtale den 15. marts 2021
2. samtale den 22. marts 2021

(Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i forbindelse med 2. samtalen.)



Søg job



Kontaktinformation
HedeDanmark A/S
Kirkebjergvej 7
4180 Sorø

Send til en kollega

0.094