23948sdkhjf

Plc-programmør/ el-konstruktør til alsidige automationsprojekter

Oprettet
Region
Danmark
Vil du være med til at skabe fremtidens løsninger og arbejde med de nyeste teknologier inden for automation? Trives du med en varieret hverdag i et uformelt og innovativt arbejdsmiljø? Så er det dig, vi søger til et job som PLC-programmør/el-konstruktør hos Orbital A/S i Skjern.

 

Orbital har siden start 1990’erne arbejdet med en bred vifte af automationsopgaver og har opbygget specialer inden for flere industrier. Virksomheden vil gerne styrke udviklingen på automationsområdet, og derfor søger vi en PLC-programmør/el-konstruktør til deres kompetente udviklingsafdeling.      

Kendetegnende ved hverdagen hos Orbital er stor gensidig fleksibilitet, både i løsningerne til kunderne, men også over for dig som medarbejder. 

Om jobbet
Som PLC-programmør/el-konstruktør får du mulighed for at varetage automationsprojekter fra kundemodtagelsen, design og udvikling til idriftsættelsestest. Produktionen befinder sig også på adressen i Skjern, og du kan derfor nemt følge med i udfærdigelsen af dine projekter.

Orbital arbejder med automationsløsninger, hvor kundes behov for valg af hardware vægtes højt. Virksomheden har erfaring med flere PLC-/HMI-typer f.eks. Schneider, Siemens, Rockwell, og du vil løbende blive opdateret via kurser og uddannelse. 

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • PLC-programmering
  • El-CAD-tegning i PC Schematic
  • Selvstændigt ansvar for kundeprojekter, herunder bl.a. udarbejdelse af tilbud, dokumentationsarbejde samt idriftsættelse (FAT og SAT)

Der vil forekomme maks. 20 rejsedage om året.

Om dig 
Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk baggrund som f.eks. stærkstrømstekniker, el-installatør eller ingeniør. Du har nogle års praktisk erfaring med PLC-programmering, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra automationsbranchen.

Du er velformuleret og præcis i din kommunikation både på dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.

Du har fokus på kvalitet, leveringssikkerhed samt på samarbejde med kolleger og kunder på alle niveauer. Endelig har du en positiv og fleksibel tilgang til din hverdag.

Orbital tilbyder dig
En spændende og central rolle i en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du bliver en del af en uformel organisation med en god omgangstone og en stor grad af frihed ift. planlægning af både arbejds- og privatliv. 

Om Orbital A/S 
Orbital er kendetegnet ved stor kvalitet, fleksibilitet og uafhængighed og vælger altid de løsninger og komponenter, der passer til kundernes behov, muligheder og ressourcer. Virksomheden har derudover 30-års erfaring med udvikling af styringer til vindmøller. Bæredygtighed, højteknologiske konstruktioner, sikkerhed og analyse af data er alt sammen en naturlig del af Orbitals DNA.

Virksomheden beskæftiger 20 medarbejdere.

Se mere på: 


Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Orbital, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

Du er også velkommen til blot at sende et link til din opdaterede LinkedIn-profil til ale@jks.dk.

Grundet Persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307 eller ale@jks.dk.

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.
 

 

 


Kontaktoplysninger

JKS Skjern

Innovest, Ånumvej 28

6900 Skjern

Tlf: +45 97 35 17 50

skjern@jks.dk


Kontaktperson

Anne Lenith

Chefkonsulent

T:

M: +45 30 85 13 07

ale@jks.dk

Arbejdssted

Orbital, Trykkerivej 5, 6900 Skjern
Søg job



Kontaktinformation
JKS
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.281