23948sdkhjf
true

Intern teknisk salgsbackup – vil du være med til at opfylde nogle af verdensmålene?

Har du lyst til at arbejde med bæredygtige energianlæg? Drømmer du om at tilføre en kommerciel vinkel til din viden om mekanik og el-teknik? Vil du være en del af en visionær virksomhed, som lytter til og involverer sine medarbejdere i udviklingen af virksomheden? Så er det dig, vi søger til en spændende nyoprettet stilling som intern teknisk salgsbackup hos NISSEN energy i Skanderborg.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Skanderborg Kommune > Midtjylland

NISSEN energy beskæftiger sig med udvikling af anlæg til energiproduktion via udnyttelse af de ressourcer, der er i spildevand og affald. Løsningerne er gasmotorer, gasbrænderanlæg til biogas og naturgas samt anlæg til opgradering af biogas til bionaturgas. Som en del af strategien arbejdes der med fokus på udbygning af nye og eksisterende eksportmarkeder, og NISSEN energy er en af de virksomheder, der har fokus på verdensmål 6 og 7.

Vi søger derfor en ny kollega, som vil være med til at løfte virksomheden via det interne salg. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for lære fra nogle af de bedste i branchen og specialisere dig inden for ”grønne anlæg”.

I dagligdagen vil du arbejde sammen med kompetente kollegaer i afdelingen, hvor der vil være god sparring og viden at hente, ligesom du vil modtage grundig oplæring i virksomhedens løsninger og processer. 

Om jobbet 
Som intern teknisk salgsbackup bliver du en særdeles vigtig del af salgs- og projektafdelingen, da du er tovholder på tilbudsprocessen på NISSEN energys energianlæg:

  • Udarbejdelse af tilbud, herunder tekniske beskrivelser, kalkulationer m.m. i samråd med kollegaer
  • Opfølgning på tilbud
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af tilbuds- og kalkulationsskabeloner samt salgsmateriale
  • Indhentning af tilbud og dialog med underleverandører
  • Bistå med input til marketingsaktiviteter, herunder skriftlige materialer til fx messer og sociale medier

Der vil forekomme få rejsedage i DK, hvor du sammen med sælger/projektleder besøger kunder og får mulighed for at se installationerne i praksis.

Kvalifikationer
Du skal trives med at være omdrejningspunkt og tage ansvar for tilbudsprocessen i tæt samarbejde med den sælger, der er ude hos kunderne. 
Vi forestiller os, at du er erfaren eller nyuddannet maskinmester med interesse for at gå i en kommerciel retning, eller en anden baggrund, der har givet dig en mekanisk og el-teknisk viden. Har du specialiseret dig inden for bæredygtig energi, vil det klart være en fordel. 

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket over forestående opgaver og deadlines 
  • Er fremragende til at kommunikere, både på skrift og i tale, på dansk og på engelsk (kan du begå dig på tysk, må du også gerne nævne det)
  • Er god til at koordinere og er struktureret i din arbejdsform

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER er varetager rekrutteringsprocessen for NISSEN energy, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 
Du er dog velkommen til at sende et link til din opdaterede LinkedIn-profil til ale@jks.dk
Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307. 

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.

Om NISSEN energy a/s
NISSEN energy sælger, designer og projekterer produkter og løsninger, som sikrer økonomisk fordelagtig produktion af bæredygtig energi. 

Virksomheden er startet i 1991 med service på gasbrændere som hovedforretningsområde. Der er sket meget siden da og i dag køber kunderne gasdrevne motorer og komplette energianlæg. Og naturligvis service på anlægget efterfølgende. 

På trods af konstant udvikling og innovative idéer, så er høj kvalitet og god service stadig nogle af de vigtigste mærkesager i NISSEN energy.

Hos NISSEN energy handler og tager man beslutninger efter virksomhedens værdier, som bl.a. er teamwork, innovation, løsninger i høj kvalitet og service. Man ønsker herigennem at opretholde et stærkt team af medarbejdere, der arbejder sammen på et fælles grundlag om at nå et fælles mål via en fælles indsats.

Se mere på: www.nissenenergy.com



Søg job



Kontaktinformation
JKS Skanderborg
Danmarksvej 30l
8660 Skanderborg

Send til en kollega

0.14