23948sdkhjf

Ordrebehandler med stærke tyskkundskaber

Oprettet
Region
Danmark
Er du flydende på tysk? Sådan rigtig flydende? Så er det måske lige dig, vi søger til en nyoprettet stilling som ordrebehandler/kontorassistent hos Krasilnikoff. Måske har du erfaring fra et eksport- eller speditørfirma. Måske har du en helt anden baggrund. Så længe du har et administrativt og serviceminded gen, kan vi lære dig det sidste.

Stillingen er på almindelige funktionærvilkår og som udgangspunkt på 37 timer, men det kunne også være en 30 timers stilling. Arbejdstiden kan lægges fleksibelt inden for den almindelige kontortid. 

 

Jobbet 

Dine opgaver kan variere efter behov, men dine hovedopgaver vil være inden for følgende områder: 

  • Ordrebehandling 
  • Servicering af kunder på telefonen; herunder proaktivt at kontakte kunder 
  • Strukturering og systematisering af processer 
  • Vedligehold af kunder 
  • Fakturering 
  • Kreditnotaer 
  • Basisopgaver i MS Excel 
  • Udtrækning af lister fra C5 

 

Faglige kvalifikationer 

  • Du taler og skriver flydende tysk. Derudover taler og skriver du ubesværet på dansk og engelsk 
  • Flair for administrative opgaver og detaljer 
  • Erfaring med Navisions lager-, ordre- og faktureringsfunktioner er en klar fordel 
  • Erfaring med C5 vil være en fordel, men er du indstillet på at lære det, finder vi også ud af det 

 

Personlige kompetencer 

Vi søger en selvstændig, proaktiv og ansvarsfuld ildsjæl, der elsker at strukturere og optimere processer. Du er udpræget teamplayer, hjælpsom og forstår at løse både små og store opgaver med samme ihærdighed. Du har et veludviklet servicegen og trives med at ringe til kunder og hjælpe dem i mål med deres ordrer. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en integreret del af et uformelt, frit og velfungerende team, der brænder for design. I perioder har vi travlt, men ved at løfte i flok går vi altid hjem til tiden. Du får en hverdag i idylliske og rolige rammer, idet vi holder til på Nøkkentvedgaard ca. 10 km vest for Holbæk. Her har vi forvandlet det gamle høloft til et smukt kontor med store gavlvinduer og den skønneste udsigt over markerne og landskabet. 

 

Ansøgning 

JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Krasilnikoff, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.  

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Julia H. Budolfsen på tlf. +45 3085 1291. 

 

Om Krasilnikoff 

Krasilnikoff A/S er en designvirksomhed, der blandt andet har designet brands som Happy Mugs, Happy Stars og private labels. Vi lancerer årligt 2 kollektioner og lægger vægt på det gode og holdbare design, som vi eksporterer til især Tyskland. Vi anser det for vores fornemmeste opgave hele tiden at nytænke og fremkomme med nye produkter, der sikrer et godt salg for vores mange kunder. I 2016 blev vi nr. 13 på listen over de 1790 Gazelle virksomheder i 2016, som Børsen hvert år kårer. 

 

 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.375