23948sdkhjf
JKS Skanderborg

Teknisk Designer til virksomhed med sammenhold og fokus på værdier

Har du erfaring med tegning og dokumentation? Vil du være en del af en visionær virksomhed, som lytter til og involverer sine medarbejdere i udviklingen af virksomheden? Så er det dig, vi søger til stillingen som teknisk designer hos NISSEN energy a/s i Skanderborg.
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. maj 2019
Forventet start
1. juli 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Skanderborg Kommune > Midtjylland

NISSEN energy a/s er en international salgs- og servicevirksomhed, som leverer gasmotoranlæg, kedel- og gasbrænderanlæg, gasbehandlingsanlæg til rensning af biogas samt service til kunder inden for biogas, naturgas og olie. Virksomhedens anlæg er derfor med til at skabe et bedre miljø i energisektoren.

I hverdagen på domicilet i Skanderborg handler og tager man beslutninger efter virksomhedens værdier, som bl.a. er teamwork, innovation, løsninger i høj kvalitet og service. Er der travlt op til leverance af et anlæg, løfter alle i flok for at nå i mål til tiden.

På grund af travlhed og spændende opgaver hos virksomheden søger vi en teknisk designer med base på kontoret i Skanderborg.

Om jobbet
Som teknisk designer vil du blive en del af projektafdelingen, hvor du i dagligdagen vil arbejde sammen med 7 kompetente kollegaer. Der vil være god sparring at hente, således at udviklingen af de kundetilpassede og specialiserede anlæg og løsninger når i mål til tiden.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte:

  • Optegning af anlæg i forbindelse med tilbudsgivning i Inventor 3D
  • Tegning af P&ID (Piping & Instrumentation Diagrams) i AutoCAD
  • Indhentning af tilbud fra leverandører.
  • Indkøb af dele ved underleverandører
  • Udarbejdelse af dokumentation til anlæggene
  • Ajourføring af standarddokumentation i samarbejde med øvrige medarbejdere i projektafdelingen
  • At hjælpe med modtagekontrol ved større anlæg
  • At assistere serviceafdelingen med opdatering af anlægsdokumentation ved ombygninger 


Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en baggrund som teknisk designer, teknisk assistent, teknisk tegner eller anden relevant baggrund. Du har som minimum et par års erhvervserfaring, gerne brancherelateret inden for energisektoren fx fjernvarme. Du har en god teknisk forståelse og er erfaren bruger af Inventor 3D og AutoCAD.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er skarp til dokumentation
  • Du trives i rollen som tovholder på igangværende opgaver
  • Du formår både at have og skabe overblik, og du har også styr på detaljerne
  • Du er god til at arbejde både selvstændigt og indgå i et teamsamarbejde
  • Du arbejder målbevidst, løsningsorienteret og kan træffe de nødvendige beslutninger
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau 


NISSEN energy a/s tilbyder
Et spændende og fagligt udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, hvor tværfaglig sparring og vidensdeling er en del af dagligdagen.

Dertil tilbydes du:

  • Grundig oplæring i virksomhedens produkter og processer
  • En stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne deltager i udviklingen af virksomhedens strategi
  • Fordelagtig lønpakke og gode arbejdsvilkår 


Om NISSEN energy a/s
Siden 1991 har NISSEN energy a/s tilbudt professionel og fleksibel service til energiproducerende anlæg og er i dag en international salgs- og servicevirksomhed, som kan tilbyde sine kunder en bred pallette af kompetencer i bedste kvalitet. Kunderne er varmeværker, kraftvarmeværker, industri, renseanlæg, biogasanlæg og en bred vifte af andre anlægstyper.

NISSEN energy a/s er ISO 9001 certificeret og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen (SIK) som "Kompetent virksomhed" inden for gas- og VVS-branchen.
Virksomhedens arbejde baseres på deres mission, vision og værdier. De ønsker herigennem at opretholde et stærkt team af medarbejdere, der arbejder sammen på et fælles grundlag om at nå et fælles mål via en fælles indsats.

Se mere på www.nissenenergy.com

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for NISSEN energy a/s, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307.



Søg job



Kontaktinformation
JKS Skanderborg
Kristiansvej 13
8660 Skanderborg

Send til en kollega

0.122