23948sdkhjf

Rejsekonsulent med kommercielt ansvar for sverige

Oprettet
Region
Danmark
Drømmer du om at kombinere din rejselyst med salg af unikke rejseoplevelser? Har du passion for at rejse, arbejde med mennesker og mod på at starte en succes op på det svenske marked? Så er det dig, vi søger til stillingen som rejsekonsulent med kommercielt ansvar for Sverige til Adventuredk i Herning.

 

 

 

Adventuredk har speciale i at gøre eksotiske rejsedrømme til virkelighed med grupperejser til 18-35-årige, hvor man gennem lokale guider kommer helt tæt på landene og kulturerne. Adventuredk følger de rejsende fra takeoff-møde til den årlige reunionfest, hvor man får mulighed for at møde nye og gamle rejsekammerater. 

 

Med 6 Børsen Gazeller på hylden er Adventuredk klar og dedikeret til at starte op på det svenske marked, og vi søger derfor den helt rigtige kollega til at varetage både svenske kunder og denne opstart.  

 

Om jobbet 

Med base på kontoret i Herning vil du være den, der aktivt starter Adventuredk op på det svenske marked. Det betyder, at du skal udbrede kendskabet til rejseoplevelserne hos de svenske kunder, blandt andet via sociale medier, samarbejdspartnere og infomøder i større svenske byer. Der vil naturligvis være sparring at hente fra dine dygtige kollegaer på kontoret, som arbejder med det danske og norske marked.  

 

Derudover vil du være i daglig kontakt med kunderne, både over telefon og på skrift, i forbindelse med rådgivning omkring rejserne. Du får nogle rejsedage til Sverige, og så skal du naturligvis også ud og opleve nogle af de eksotiske rejsemål, som Adventuredk tilbyder kunderne. Alt i alt forestiller vi os, at det samlet bliver til omkring 30-45 rejsedage om året. 

 

Om dig 

Noget af det vigtigste er, at du har passion for at rejse og opleve, og at du forstår dig på at lytte til kundernes ønsker og spørgsmål – og rådgive derefter.  

Det er helt klart en fordel, hvis du har erfaring fra rejsebranchen, eller hvis du er vant til at arbejde med salg til kundegruppen (18-35 år) på det svenske marked inden for en anden servicebranche. 

 

Du arbejder struktureret og holder overblikket på de aktiviteter, som du har igangsat sammen med dine kollegaer. Derudover bidrager du med godt humør og fællesskabsånd til kontoret.

 

Det er vigtigt for os, at du i din ansøgning/CV fortæller os, at du: 

  • Kan kommunikere flydende på svensk, både i skrift og tale. 
  • Har rejseerfaring udenfor Europa – vi vil gerne høre om destinationer og oplevelser. 
  • Yder en formidabel kundeservice – og hvordan. 

 

 

 

Om Adventuredk 

Adventuredk har speciale i grupperejser for unge mellem 18-35 år, og alle medarbejdere har det til fælles, at de elsker at rejse, opleve nye steder og møde spændende kulturer. Dette medfører, at de kan give kunderne den helt rigtige rådgivning. I samarbejde med partnere rundt om i verden udarbejder bureauet selv sine rejser og skræddersyer dem til sine rejsende. Bureauets guider er lokale, og de giver kunderne den bedste indsigt i landet og kulturen. 

 

Se mere på:

 

Ansøgning og kontakt 

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.  

 

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307.  

 

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER. 

 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.309