Lagermedarbejder

Vi søger en erfaren, systematisk og proaktiv lagermedarbejder, der har lyst til at påtage sig ansvaret for lageret i vores vindafdeling.
Oprettet
Ansøgningsfrist
12. oktober 2018
Forventet start
1. december 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hedensted Kommune > Midtjylland

Stillingen
 
Stillingen som lagermedarbejder hos Eltronic Wind Solution indeholder alle aspekterne indenfor lager-administration og du får mulighed for selv at få stor indflydelse på arbejdsgangene.

De primære arbejdsområder bliver:

  •    Lageradministration.
  •    Varemodtagelse.
  •    Kvalitetskontrol, herunder mekanisk opmåling og funktionstest.
  •    Registrering af afvigelser.
  •    Varepluk til produktionen.
  •    Pakning og forsendelse af ordrer.

Stillingen er nyoprettet og refererer til Operation Engineering Manager i Eltronic Wind Solution.
 
Faglige kvalifikationer
 
Vi forestiller os, at du er lageruddannet og har min. 3 års erfaring med ovenstående arbejdsområder. Dertil behersker du dansk og engelsk.

Du har min. kørekort B og truckcertifikat samt gerne krancertifikat.

Personlige kvalifikationer
Som person er du omhyggelig, systematisk og kva-litetsbevidst. Du arbejder proaktivt og selvstændigt og besidder fortsat overblikket, selv når det går stærkt.  

Dertil er du serviceminded, fleksibel og god til at kommunikere med både chauffører, kunder og kolleger. Du bidrager til den gode stemning, og du betragter hjælpsomhed som en selvfølge. Slutteligt brænder du for at skabe succes i tæt samarbejde med dine dygtige kolleger. 

Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor man er med til at skabe frem-tidens udstyr til vindmølleindustrien. Der er rig mulighed og tillid til, at man selv kan påvirke og optimere sin dagligdag.

Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.

Eltronic er en virksomhed i kraftig vækst, og der er derfor gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag sammen med teknikere og fagfolk inden for mekanik, plc, el og meget andet.

Bliv en del af en global vidensvirksomhed
Eltronic Wind Solutions udvikler alle former for udstyr til vindmøller. Vi har mange kendte, nationale som globale virksomheder inden for vindindustrien blandt vores kunder.

Eltronic Wind Solutions er en del af Eltronic A/S – et ingeniørfirma som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning. Eltronic opererer indenfor vind, marine og produktion.

Sådan ansøger du

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kristoffer Lund på +45 51572637.

Send venligst din ansøgning og dit CV til job@eltronic.dk. Skriv ’Lagermedarbejder’ i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er den 11. oktober 2018.

Samtalerne gennemføres i uge 43.






Arbejdssted
Kilde Allé 4
8722 Hedensted
Kontaktinformation
Eltronic A/S
Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Eltronic A/S

Annemette Sønderskov
Telefon: +45 41120158
Fax: 76740608


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.169