Service Manager

Eltronic FuelTech søger erfaren Service Manager med stærk teknisk baggrund kombineret med en kommerciel indsigt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
9. marts 2018
Forventet start
1. maj 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hedensted Kommune > Midtjylland

Har du erfaring med at udføre service hos internationale kunder, koordinere serviceopgaver og sælge serviceaftaler? Så er det dig, vi søger!

Stillingen
Som Service Manager skal du indgå i et professionelt team, der arbejder på et højt fagligt niveau, være med til at servicere procesudstyr inden for gasprocesser – primært fuelgas til skibsindustrien samt have en stor kontaktflade både nationalt og internationalt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

·         Koordinering af commisioning opgaver rundt i verden

·         At sikre korrekt planlægning og udførelse af opgaver

·         At være koordinerende bindeled mellem kunden og FuelTech

·         Afhjælpe akutte opgaver hos kunder

·         At sikre en stigende omsætning i afdelingen

Stillingen refererer til Operation Manager for FuelTech.


Faglige kvalifikationer
Du har erfaring som ingeniør, maskinmester eller anden relevant baggrund. Du er teoretisk velfunderet inden for teknik og kan bevare det tekniske overblik, der kræves for at løse opgaverne.

Du besidder gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, da der vil være kommunikation med kunder fra hele verden.

Personlige kvalifikationer
Som person skal du være vedholdende, omstillingsparat og fleksibel. Derudover er du selvkørende og kan tage ansvar for dine opgaver og følge dem til dørs.

Du arbejder passioneret, har sans for detaljen og brænder for at få succes, mens du fungerer som inspirationskilde for dine medarbejdere og kolleger. Samtidig sætter du – ligesom os – en ære i at bidrage til den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.

Vi tilbyder
En yderst interessant stilling i en virksomhed, der bærer præg af udfordrende og spændende opgaver, der bliver løst af dygtige og hjælpsomme kolleger.

Eltronic er en virksomhed i vækst, og der er derfor gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af de dygtigste teknikere, elektrikere, udviklere, ingeniører og meget andet.

Eltronic – en midtjysk ingeniørvirksomhed
Eltronic er en vidensvirksomhed, der blandt andet beskæftiger sig med udvikling og produktion af komponenter til gasindustrien. Blandt vores kunder er fremtrædende nationale og globale virksomheder. Vores hovedkontor ligger i Hedensted og siden virksomheden startede i år 2000, har vi været i konstant vækst. Vi er i dag ca. 300 ingeniører og teknikere.

Besøg os på www.eltronicfueltech.com

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ryan Nielsen, Vice President FuelTech på telefon +45 30 16 88 93.

Send venligst din ansøgning og dit CV pr. e-mail til job@eltronic.dk. Skriv ’Service Manager’ i emnefeltet. Ansøgningsfrist er d. 9. marts 2018.






Kontaktinformation
Eltronic A/S
Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Eltronic A/S

Annemette Sønderskov
Telefon: +45 41120158
Fax: 76740608


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.234