International Sales Manager - Genvex

Europas mest moderne producent af varmegenvindingsanlæg og ventilation.
Oprettet
Ansøgningsfrist
9. marts 2018
Forventet start
1. april 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Haderslev Kommune > Syddanmark

Er du klar til en unik mulighed for at arbejde med salg i et spændende internationalt miljø? 
Genvex er et veletableret og anerkendt brand både i Danmark og Europa. Produkterne er varmegenvindingsanlæg, varmepumper, brugsvandsvarmepumper samt kombinationsanlæg og tilbehør. Salgskanalerne er typisk forhandlere, grossister og installatører. Udover at Genvex er kendt for sin høje kvalitet, er brandet også kendt for yderst professionel rådgivning, og bæredygtig udvikling. Genvex er en virksomhed med stærke ambitioner og masser af vækstpotentiale.

Stillingen
Som International Sales Manager får du ansvaret for markederne i Tyskland, Frankrig, Holland, Schweiz, England, Polen, Norge og Finland. Din primære opgave bliver at pleje og udvikle Genvex forhandlernetværk, der udover selvstændige forhandlere også omfatter flere søsterselskaber fra Nibe koncernen. Du får ansvaret for, at de eksisterende kunder understøttes i deres salg, samt etablering og udvikling af nye markedsrelationer i Europa.

Du refererer til Director of Sales and Marketing, som du samarbejder med om at udforme, prisstruktur, handlingsplaner og kampagner.  Du bliver en del af et stærkt salgsteam og har tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i internt salg som yder teknisk back up og professionel rådgivning.

Om dig
Du er dedikeret og brænder for salg af tekniske kvalitetsprodukter, og for at skabe resultater gennem gode relationer. Du har en teknisk baggrund Og/eller solid teknisk forståelse og nysgerrighed, samt nogle års erfaring med eksportsalg. Du er en god forhandler med gennemslagskraft, og du har indgående kendskab til det europæiske marked, og en god forståelse for de forskellige europæiske kulturer.

Kendskab til- og interesse for indeklima og miljø er en fordel.

Din arbejdsstil er kendetegnet ved lyst til at tage fat, og blive ved til du kommer i mål. Din troværdighed er central for dig og du motiveres af et job med en høj grad af selvstændighed og frihed. Du er forhandlingsvant på minimum tysk og engelsk, også gerne fransk. Og du kan begå dig i Skandinavien.
Der kan forventes ca. 80 rejsedage om året.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og CV
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent. Marianne Moritz Thomassen på e-mail: marianne@karsberg.net eller på tlf. + 45 60 70 86 96. Finder du jobbet interessant, beder vi dig sende din ansøgning og CV via hjemmesiden www.karsberg.net. Vær opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse du sender fra.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Genvex A/S
Sverigesvej 6
6100 Haderslev
KVM-Genvex A/S

Telefon: 73532700
Fax: 73532707


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.205