Har du brug for et bredt kendskab til bygningsreglementet og kunne du også godt tænke dig at få svar på dine spørgsmål vedr. de enkelte bestemmelser i Bygningsreglement 2018 (BR18)? Så skal du melde dig til dette kursus, hvor vi har sat alle eksperterne i bygningsreglementet på programmet.
Målet med kurset er at give et overblik over hele bygningsreglementet og en forståelse af, at reglementet gennem de senere år er blevet funktionsbaseret, hvilket øger frihedsgraderne i det enkelte byggeprojekt, men samtidig giver byggeriets parter nye udfordringer med hensyn til selv at finde de rigtige løsninger. Dette er også baggrunden for SBi-anvisningen om BR18, der uddyber og giver hjælp til overholdelse af reglementets bestemmelser.
På kurset møder du de fleste af SBi-anvisningens forfattere, som gennemgår de enkelte kapitler af BR18 og anvisningen.
UNDERVISERE
- Seniorforsker
Birgit Rasmussen
, BUILD, Aalborg Universitet København - Seniorforsker
Ernst Jan de Place Hansen
, BUILD, Aalborg Universitet København - Professor
Eva B. Møller
, DTU - Seniorkonsulent Leon Steen Buhl, TI
- Chefkonsulent Niels Bruus Varming, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
- Chefkonsulent Peter Bendtsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
- Seniorkonsulent
Lone Sigbrand
, BUILD, Aalborg Universitet København - Seniorforsker
Thomas Cornelius
, BUILD, Aalborg Universitet København
Kurset varer to dage og afholdes online 2.-3. juni 2021
Ved tilmelding senest 2. maj får du 10% i early bird rabat