Når du har gennemført modulet, har du bred indsigt i de grundlæggende processer i en organisation.
Modulet gør dig i stand til at:
- Håndtere og præsentere løsningsforslag til organisationspsykologiske udfordringer
- Anvende organisationspsykologi og -teori til at analysere problemstillinger
På modulet får du en solid indføring i udvalgte tilgange til det organisationspsykologiske og -teoretiske felt.
Du arbejder med:
- Organisationspsykologi ift. egen praksis
- Organisationspsykologi ift. balancen mellem arbejds- og privatliv
- Analyser af arbejdsmiljø, kultur, forandring, udvikling, omstilling m.v.
- Håndtering af organisatoriske udviklings- og omstillingsprocesser
Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration er for dig, der arbejder med, eller har lyst til at arbejde med, forvaltning og administration i den offentlige sektor.
Der vil være en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg, dialog, refleksion og behandling af deltagernes samt underviserens konkrete cases.
For at blive optaget på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration skal du have:
- En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
- Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.