23948sdkhjf

Danish Crane Building A/S

DCB, som vi kaldes i daglig tale, leverer traverskraner, svingkraner, wiretaljer, kædetaljer og portalkraner baseret på et bredt standardprogram, der tilpasses efter hver kundes behov og ønsker. Blandt de særlige områder for DCB på verdensmarkedet er maskinrumskraner, der udvikles og produceres til skibsværfter over hele kloden og robotkraner til bl.a. kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og mejerier.

Fra projektering til det endelige løft
DCB håndterer alle opgaver indenfor kranløsninger fra indledende projektering til færdig installation. Vores ekspertise omfatter rådgivning, teknisk salg, mekanisk og elektrisk produktion samt montage og servicering af færdige kraner og krananlæg. Serviceafdelingen udfører ligeledes service på andre krantyper og fabrikater.

Respekt for detaljen
Vi arbejder med, hvad der bogstaveligt talt kan kaldes for ”tunge opgaver”, men trods stål og svært gods er det i detaljerne, DCB gør forskellen. Det gælder lige fra vores ultimative respekt for vores kunders behov over den kompetente rådgivning før, under og efter et salg til servicemontørernes vågne øje for alt, der har betydning for sikkerheden og økonomien i de krananlæg, vi servicerer.

Stærke partnerskaber
DCB har en unik styrke i, at udviklings- og konstruktionsafdelingen er under samme tag som produktion, salg og service i Nibe. Ancienniteten hos de godt 60 medarbejdere er høj, og sammen med det traditionelt høje uddannelses- og kvalitetsniveau i Nordjylland har det gjort DCB til en værdsat parter for nogle af verdens største producenter af krankomponenter og løftegrej. Blandt de væsentligste bør nævnes Verlinde, som vi er agenter for i Danmark, samt ABUS, Demag, Pfeifer, Insul-8 og JAY-Electronique som alle er nære samarbejdspartnere.

En løfterig fremtid
DCB er i en fortsat positiv udvikling indenfor alle de områder, vi beskæftiger os med. Vi tror på dansk håndværkskvalitet, og vi respekterer værdien af veluddannede medarbejdere og omhu for vores kunders behov. Som en velkonsolideret virksomhed med unikke produkter og kompetencer går vi fremtiden i møde med udsigt til fortsat vækst og udvikling.

Danish Crane Building A/S er etableret i 1983 af Christian Overgaard, Ole Furbo og Axel Jensen og arbejder på et fundament af mere end 40 års erfaring med kraner og løftegrej. Virksomheden er i dag den eneste danske kranfabrik, der har kompetence og kapacitet til alle faser i udvikling, projektering og produktion af kraner. Med egen konstruktions-, el- og produktionsafdeling sikrer vi, at vores motto altid efterleves: ”Den rigtige løsning til den rigtige pris i rette tid”.

Fakta om Danish Crane Building A/S

Adresse
Danish Crane Building A/S
Østerlandsvej 2
9240 Nibe
Se på kort

Region
Danmark
Nordjylland
Aalborg Kommune

Telefon: +45 98353133

Fax: +45 98353033

CVR nummer: DK15694130

P nummer: 1000962030

Se hjemmeside Se regnskabsoplysninger

Kontaktpersoner

Bo K. Larsen
Stilling: Adm. direktør
Direkte telefon: 51569817

Lars Christensen

Send til en kollega

0.141