23948sdkhjf

Hillerød Forsyning overtager Gørløse Fjernvarme

Hillerød Forsynings generalforsamling godkendte tirsdag overtagelsen af Gørløse Fjernvarme. Aftalen er gyldig fra den 1. maj 2013, hvor selve overdragelsen finder sted.
Ejeren af Hillerød Forsyning, Hillerød Kommune, har bedt selskabet om at løse opgaven med at overtage Gørløse Fjernvarme for at optimere forretningen og sikre billig varme til fjernvarmebrugerne i Gørløse.

Bestyrelsesformand, Finn Hansen, er glad for, at aftalen nu er i hus.

- Der har været en meget positiv og konstruktiv dialog i forhandlingerne. Aftalen får stor betydning for fjernvarmekunderne i Gørløse, siger han.

Finn Hansen er samtidig meget tilfreds med den store indsats, som medarbejderne i Hillerød Forsyning har ydet.

Lavere priser på vej til kunderne
Overtagelsen af Gørløse Fjernvarme sker som led i en strategi om at udbygge, optimere og sikre varmeforsyningen i Hillerød.

- Overtagelsen af Gørløse Fjernvarme betyder, at Hillerød Forsyning fortsat kan sikre en billig varme til kunderne samtidig med en høj forsyningssikkerhed. Særligt for Gørløse betyder det en betydelig reduktion af fjernvarmepriserne allerede fra maj 2013, siger direktør i Hillerød Forsyning, Alaa Barky.

Der vil blive afholdt et informationsmøde for fjernvarmeforbrugerne i Gørløse i nærmeste fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112