23948sdkhjf

Metan-lækager på biogasanlæg bekymrer

Nyt studie viser, at danske biogasanlæg ikke lever op til branchens egne mål

Et nyt studie fra DTU Sustain viser, at danske biogas- og rensningsanlæg i gennemsnit har et udsivningstab af metan på 2,5 procent. Tabet ligger en hel del over branchens eget mål, der ifølge seniorforsker ved DTU og ophavsmand til studiet, Anders Michael Fredenslund, hedder én procent.

Det skriver videnskab.dk.

Højeste tab er målt ved rensningsanlæggene, hvor der er målt udsivning på hele 7,7 procent, mens biogasfællesanlæggene er blevet kåret som duks med et tab på 1,9 procent.

Det er især utætte tryk- og vakuumventiler, der bliver udpeget som årsagen til metangastab.

Selvom 2,5 procent måske ikke lyder alarmerende, giver det grund til panderynker, mener Lars Ditlev Mørck Ottosen, professor og leder af Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

- Det er bekymrende, at nogle af de gamle anlæg har så store emissioner. Samlet set er det problematisk, fordi der ikke skal ret meget kulstof ud af det samlede flow, før det får en samlet negativ klimapåvirkning, fordi metan er så stærk en drivhusgas, siger professoren til videnskab.dk.

Han tilføjer dog, at det er positivt, at rapporten viser, at de nyere industrialiserede anlæg generelt har langt lavere udslip end de gamle, mens han også mener, at det er værd at bemærke, at biogasanlæg trods metanudslip på et par procent stadig kan være den mest klimavenlige måde at behandle reststrømme fra biomasse på.

Studiet bygger på data fra 69 anlæg, der ifølge Anders Michael Fredenslund omfatter halvdelen af den danske biogasproduktion og dermed burde give et solidt datasæt til analyserne.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nye tiltag skal nedsætte forekomsten af dødelig bakterie i brugsvandet
30 kilometer termonet fyrer op under 200 boliger i Hyllegaard Høje
NKT bekræfter britisk milliardordre
Direktør for Andel Energi stopper med øjeblikkelig virkning
Aalborg Forsyning er ude: Nu er det lokale værk inde i varmen
NKT klar til at underskrive ordre på Polens første store havvindmøllepark
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156