23948sdkhjf

Regeringen styrker grøn omstilling af Europa

Det mener Dansk Energi, der roser regeringen for at bakke op om EU-Kommissionens backloading-forslag.
- Nu tilslutter Danmark sig de progressive EU-lande, der vil styrke et CO2-kvotehandelssystem. Beslutningen er vigtig, fordi kvotehandelssystemet er rygraden i den grønne omstilling og en modernisering af den europæiske energisektor, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Energi.

Dansk Energi glæder sig over, at den danske regering fredag meldte sin støtte til EU-Kommissionens forslag om at trække kvoter ud af CO2-kvotemarkedet - såkaldt backloading.

- Vi har ventet længe på, at Danmark kom ud af busken i forhold til backloading. Det er godt, at Martin Lidegaards udmelding er positiv. Det havde været ubærligt, om Danmark ikke stod bag EU's kvotehandelssystem. Det klæder regeringen, der arbejder så hårdt for en grøn omstilling nationalt, at de nu også viser format på EU-plan. Nu er vi blandt de lande, der arbejder for en grøn omstilling og ønsker en modernisering af energisektoren, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Kvotesystemet skal styrke grønne investeringer
Målet er at få genskabt et stærkt kvotesystem, der styrker grønne investeringer og samtidig sikre mere lige konkurrencevilkår i Europa. Regeringens støtte til forslaget sker på betingelse af, at Kommissionen laver en køreplan for strukturelle ændringer af kvotesystemet. Regeringen arbejder desuden for, at EU-landene reducerer CO2-udledningen med 30 procent i 2020 i stedet for 20 procent. Men det har der endnu ikke været opbakning til blandt de andre EU-lande.

- At regeringen når at tilslutte sig forslaget inden toget kører fra perronen er positivt. Nu har vi en stærk alliance af progressive EU-lande, der vil arbejde målrettet for at styrke den grønne omstilling i Europa. Det er en sejr for klimaet. Det er ikke mindst vigtigt i en tid, hvor vi heftigt diskuterer konkurrenceevne, arbejdspladser og jobpakker på kryds og tværs. Vi kan se entydigt, at en højere kvotepris er langt bedre for danske virksomheders konkurrenceevne, siger Lars Aagaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097