23948sdkhjf

Uklogt at afskrive skifergas

Europa sætter både arbejdspladser og forsyningssikkerhed på spil, hvis vi ikke udnytter skifergas fra den europæiske undergrund.
Det mener europaparlamentariker og tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der i et interview med Altinget.dk gør rede for, hvorfor han ikke mener, Europa har råd til at afskrive den europæiske skifergas.

Mens kritikere mener, at et fossilt brændsel som skifergas ikke vil gøre noget godt for klimaet, så mener EU-parlamentarikeren, at man skal passe på med ikke lade klimahensyn være det eneste lod i vægten, skriver Altinget.dk.

- Jeg ser et større problem i, at vi bliver mere og mere afhængige af Putins russiske gas. Det er jo sikkerhedspolitik, og jeg kan ikke lide, at vi i stigende grad bliver afhængige af energi udefra, siger Bendt Bendtsen til Altinget.dk.

I 2009 importerede EU-medlemslandene 64,2 procent af den naturgas, de brugte – et tal der ti år tidligere lå på 48 procent. Især Rusland sender store mængder gas til Europa. Bendt Bendtsen mener ifølge Altinget.dk, at det er en skidt udvikling, og ser hellere, at Europa udnytter sine egne gaslagre.

- Vi bruger hundredvis af milliarder på at købe energi til EU. Har vi energien selv, skal vi ikke hælde alle de penge ud. De kan i stedet bruges på at skabe de arbejdspladser, som vi har rigtig hårdt brug for i Europa lige nu, siger han til Altinget.dk.

Europa-Kommissionen vil i løbet af 2013 fremlægge et bud på en ny ramme for udvinding af ukonventionelle energikilder som eksempelvis skifergas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078