23948sdkhjf

Better Place har langt i mål

Med kun 500 medlemskaber virker det mildest talt umuligt for elbiloperatøren at nå sin vision om 400.000 elbiler på de danske veje i 2020.
Virkeligheden vil ikke helt følge med visionerne for Better Place. Interessen for elbiler når langt fra det niveau, som elbiloperatøren ellers havde spået. Hele 400.000 elbiler på dansk jord inden 2020 lød spådommen, men indtil videre kan Better Place, der understøtter alle elbiler med stik, kun tælle omkring 500 medlemskaber. Det skriver Berlingske Business.

På trods af en omfattende kampagne er salget af elbiloperatørens Renault Fluence Z.E. på det nærmeste gået i stå. Kun 173 eksemplarer var der ved udgangen af november solgt, viser tal fra De Danske Bilimportører ifølge avisen.

Stifter og tidligere direktør i Better Place Global, Shai Agassi, fortalte tilbage i 2009, at der var indgået kontrakt med Renault om salget af 100.000 Fluence Z.E. elbiler i Danmark og Isreal til og med 2016. Men ind til videre er det altså en meget lille andel af de biler, der kører rundt på de danske veje.

Klædt på til at sparke gang i markedet
Better Place kunne sidste år konstatere et samlet driftsunderskud på 97,2 millioner kroner. Omkostningerne løb sidste år op i mere end 92 millioner kroner, og ifølge Berlingske Business er der ikke meget, der tyder på, at udgifterne i år bliver mindre end sidste år. Alligevel er Better Place Danmark’s administrerende direktør, Johnny Hansen, ikke bekymret for økonomien.

- Hvad angår vores økonomi, er netværket fuldt finansieret, og vi har store, internationale investorer bag, som har valideret modellen og tænker langsigtet. Så vi er klædt på til i de kommende år at sparke gang i markedet, siger han til Berlingske Business.

Better Place Danmark er ejet af Better Place Global og Dong Energy, der er mindretalsaktionær.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078