23948sdkhjf

Forskere fra SDU med i stort brændselscelleprojekt

To forskere fra Syddansk Universitet er med i nyt internationalt center, der skal være med til at fremme brændselscellernes gennembrud på energimarkedet.
Det oplyser Syddansk Universitet i en nyhed på sin hjemmeside.

Det intenationale forskningcenter 4M, som de to forskere - professor Eivind Skou og adjunkt Shuang Ma Andersen, begge fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi - nu bliver en del af, har til formål at udvikle billigere og mere robuste brændselsceller.

- I dag bruges der platin i brændselsceller, men det er et dyrt metal, som man forsøger at erstatte med andre materialer. Men endnu er der ikke opnået brugbare resultater. Her på SDU skal vi derfor kikke nærmere på, hvordan materialer forliges, så vi kan forbedre elektroderne i brændselscellerne, siger Eivind Skou.

Det strategiske Forskningsråd har netop bevilget 31 mio. kroner til centret, og tre af dem går til de to forskere fra Syddansk Universitet.

De fire M’er i centrets navn står for Mechanisms, Materials, Manufacturing and Management.

4M har hjemsted på DTU og tæller forskere fra universiteter, forskningscentre og virksomheder i Danmark, Sverige, Tyskland og Korea. Det er finansiereret i fem år og har et samlet budget på 44 millioner, oplyser SDU på sin hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109