Selskabet BioCirc vil opføre en af Danmarks største energiøer, "Mariagerfjord Go Green", i den østlige del af Mariagerfjord Kommune.
Netop her på østkysten protesterede borgerne og samlede 700 underskrifter, da der i 2020 var planer om at rejse 8-10 kæmpevindmøller og anlægge solcellepark i Als Enge.
Protesterne gjorde indtryk på byrådet i Mariagerfjord Kommune. I november 2020 sagde byrådet nej til projektet, som Eurowind Energy i Hobro stod bag.