Solcellemarkedet mere følsomt, end politikerne antager
Solcellemarkedet kan med en enkelt politisk beslutning blive lammet fuldstændigt. Beregninger fra TEKNIQ viser, at markedet er langt mere følsomt, end det bliver fremstillet i medierne.
Modelfoto/Colourbox.
– Solceller slog igennem i Danmark, da tilbagebetalingstiden kom ned på et realistisk niveau i 2010. Og det boomede for alvor i 2011, da tilbagebetalingstiden faldt yderligere. Derfor må vi antage, at markedet ganske givet vil bremse op, hvis politikerne med et slag hæver tilbagebetalingstiden med 50 procent eller mere, forklarer chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Christian Jarby.
Derfor hænger det ikke sammen, når samtlige politiske partier har tilkendegivet, at solcellemarkedet fortsat skal vokse, mens de samtidig vil forringe rammebetingelserne betydeligt, mener organisationer.
Partierne mødes tirsdag morgen med klima- og energiminister Martin Lidegaard for at tage stilling til, hvad der skal ske med solcelleordningen. Her er den foreløbige melding, at solcelleordningen skal strammes, så investeringen bliver mindre attraktiv. Ordningen er i dag så gunstig, at det dræner statskassen, og en stramning vil ikke bremse markedet, lyder det.
Men TEKNIQs beregninger viser, at der ikke skal meget regulering af ordningen til, før tilbagebetalingstiden hæves markant – altså den tid, der går, før investeringen er tjent hjem.
I det følgende er det opgjort, hvordan tilbagebetalingstiden er i dag, og hvordan den vil se ud, hvis man fjerner eller regulerer forskellige ordninger. Prisen for et solcelleanlæg på 6 kW er i alle tilfælde sat til 114.300 kroner, inklusive udgifter til installation.
Tilbagebetalingstid på 8 år
Forbrugeren benytter sig af tilskud fra energiselskaber og muligheden for at benytte virksomhedsordningen, hvor man afskriver en del af anlæggets værdi på selvangivelsen. Forbrugeren kan desuden lagre el på det kollektive elnet i form af nettomålerordningen.
Tilbagebetalingstid på 10 år
Virksomhedsordningen er frafaldet, og forbrugeren benytter sig derfor kun af BoligJobordningen, tilskud fra energiselskaberne og nettomålerordningen.
Tilbagebetalingstid på 12 år
Virksomhedsordningen og BoligJobordningen er frafaldet. Tilbage er kun nettomålerordningen og eventuelt tilskud fra energiselskaberne.
Tilbagebetalingstid på 12 år +
Nettomålerordningen bliver forringet. Hvor meget tilbagebetalingstiden stiger, afhænger af, hvordan en fremtidig ordning er sammensat.
Forbrugeren benytter sig af tilskud fra energiselskaber og muligheden for at benytte virksomhedsordningen, hvor man afskriver en del af anlæggets værdi på selvangivelsen. Forbrugeren kan desuden lagre el på det kollektive elnet i form af nettomålerordningen.
Tilbagebetalingstid på 10 år
Virksomhedsordningen er frafaldet, og forbrugeren benytter sig derfor kun af BoligJobordningen, tilskud fra energiselskaberne og nettomålerordningen.
Tilbagebetalingstid på 12 år
Virksomhedsordningen og BoligJobordningen er frafaldet. Tilbage er kun nettomålerordningen og eventuelt tilskud fra energiselskaberne.
Tilbagebetalingstid på 12 år +
Nettomålerordningen bliver forringet. Hvor meget tilbagebetalingstiden stiger, afhænger af, hvordan en fremtidig ordning er sammensat.
– Det store problem her er, at man regulerer ordningen meget kraftigt. Det skyldes, at man påtænker at fjerne både virksomhedsordningen og BoligJobordningen samt forringe nettomålerordningen. Det er et meget voldsomt indgreb, som betyder, at man med ét slag slår bunden ud af markedet, fordi man går fra en attraktiv tilbagebetalingstid til en helt urealistisk lang tilbagebetalingstid, siger Christian Jarby og fortsætter:
– Selvom politikerne har en intention om at bevare udviklingen, så hænger det ikke sammen med, at man vil forringe især nettomålerordningen. Derfor kan TEKNIQ kun appellere på det kraftigste til, at politikerne husker på, at der allerede er forringelser af tilskudsmulighederne på vej. Forringer politikerne også nettomålerordningen, vil det lamme markedet fuldstændig, siger Christian Jarby.
